Uge 31 Smittet af Guds kærlighed

Skrevet af Peter Tinggaard

Matt 6,9-10: “Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden … ”

Der er en grund til, at Fader Vor indledes med en række korte bønner, som alle retter vores opmærksomhed mod Gud. For Jesus vil lære os, at bønnens absolutte hovedformål netop er centreret om Gud: At Gud skal herligøres, at hans rige skal få fremgang og at hans vilje skal ske på jorden, ligesom den altid sker i himlen. Alt andet er sekundert i forhold til dette. For bøn handler ikke om os og vores selviske planer, men om Gud og hans geniale planer.

“Bøn handler ikke om at give Gud instrukser, men om at melde sig klar til tjeneste for hans instrukser.”
~ frit efter Corrie ten Boom

Det er så vigtigt, at vi forstår dette. Det er altså ikke vores opgave som mennesker at bestemme over bønnens område. Heldigvis! Det er Gud, som er bønnens herre og dens skaber. Det er ikke vores menneskelige hjerter, som skal “skabe” og “holde styr på” bønnen. For det vil Gud selv gøre. Der findes alligevel ikke en eneste gyldig bøn, som vi kan bede, hvor vi har mere hjerte for det gode end Gud. Selv når vi beder for vores egne børn er Guds hjerte langt større end vores. Hans lidenskab for at velsigne og beskytte dem er langt større end vores. Derfor er det tåbeligt, når vi beder som om, at Gud har brug for lidt ekstra overtalelse, før han vil gøre noget … som om vores hjerter var større end hans. Det er ligeså tåbeligt som at bede den slags bønner, hvor vi vil fortælle Gud noget … som om han ellers ikke vidste det. Nej! Nej! Nej! Sådan fungerer bønnen slet ikke. Det er ikke os, der skal smitte Gud med vores hjerter. Heldigvis!

“Det er ikke vores bønner, som sætter Jesus i bevægelse. Det er Jesus, som bevæger os til at bede.”
~ O. Hallesby

At blive smittet af Guds hjerte

Ægte bøn er med andre ord at blive smittet af Guds hjerte. Således strømmer livet og kraften ikke ud fra vores hjerter, men ud fra hans hjerte. Præcis som Richard J. Foster udtrykte sig i sin bog om bøn: “De mægtigste bønner fødes ikke igennem lange og tunge bønnetider, men igennem hjerter, der bliver smittet af Guds kærlighed.”(min personlige oversættelse)

Og dog har Gud i sin store nåde valgt, at livet og kraften virkelig skal strømme igennem vores hjerter. Fra Guds hjerte – igennem vores hjerter – og ud til verden. For han, som sidder på tronen som Kongernes Konge og Herrernes herre, sidder der ikke for at holde andre væk fra den. Tværtimod. Han sidder på tronen, fordi han vil lære os at herske som ham. Det er det, Paulus fortæller os i Ef 2,6: Vi er sat med Kristus i himlen. På den mægtigste trone i hele universet.

Men selv om denne trone er mægtigere end alle andre troner, så tænker Gud ikke først og fremmest på magt, når han giver os denne gave. For den treenige Gud, som hersker over alt, og som kalder os til at herske sammen med ham, er også kærlighedens Gud og vores helt egen farmand. Derfor ønsker han altid at give os noget, som er langt større end medbestemmelse, indflydelse og magt. Han inviterer os til at sidde på sit skød som et elsket barn – og til at herske sammen med ham ud fra denne intime relation.

Det er det, som er Guds store plan med bønnen. Han kalder os helt ind i dybet af sit hjerte, så vi kan få en intim og kærlig (bønne)samtale med ham – som et barn, der sidder på farmands skød. Og mens vi sidder dér – på det sted, hvor vi hele tiden kaldes dybere og dybere ind i hans kærlighed, vil han snakke med os om alt, hvad han har på sit hjerte; om byer og lande, om konkrete mennesker og om meget, meget mere. Det er på denne måde, at han vil smitte os med sin kærlighed og samtidigt forvandle verden igennem vores samtale. Han vil lære os at se på verden som han selv ser på verden, så vores bønner mere og mere må komme til at afspejle hans kærlighed og nåde. Samtidigt vil han åbenbare for os, hvordan han selv hersker (som i himlen), så vi kan lære at herske på samme måde i vores bønner på jorden (således også på jorden).

Det er det, Gud inviterer os til at gøre, når vi beder. Det er ikke os, der skal få Gud til at gøre noget. Det er Gud, som vil smitte os med sin kærlighed og fylde os med sin kraft. Vi elsker, fordi han elskede os først!

Bed derfor om …

  • At Gud i denne uge med smitte dig med noget af sit hjerte for Danmark, så han derved kan bede for Danmark med lidenskab og kraft igennem dig.
  • At Gud må åbenbare sine planer med Danmark for os, så vi kan bane vejen for Guds vilje.
  • At Gud må rense os fra bønner, der dybest set er selvcentreret og ikke har sit udspring i Gud.
Faste for Danmark