Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 18.19-20: “Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.”
Der sker noget, når man beder sammen, og dette forstod Jesus. Derfor fremhævede han, hvordan man kunne forvente langt større ting af Gud, når man bad sammen med en eller to kristne brødre eller søstre. Jeg har hørt dette vers blive citeret ved utallige gudstjenester, hvor det bruges til at give en forhåndsgaranti på, at Jesus må være nær, siden vi er mere end to eller tre mennesker forsamlet. Men jeg tror ikke, at det var det, som Jesus havde i sine tanker, når han gav os dette løfte. Jesus talte om to eller tre, fordi man i sådanne små grupper kan opleve Jesu nærvær på en meget levende og nærværende måde igennem hinandens tilgivelse og helhjertede omsorg. Jesus bliver kød og blod igennem de andre mennesker og igennem det tætte fællesskab, som man oplever. Han bliver nærværende i kontakten med et andet mennesker, når man vælger at vandre i skrøbelighed og ægthed, og alligevel bliver elsket … og når man vover at dele sine største kampe og sine dybeste længsler. Sådanne tætte bønsfællesskaber giver en stor grad af intimitet og nærvær, hvorved Jesus kan blive nærværende i den indbyrdes kærlighed i langt større grad end det vil kunne ske i et fællesskab af mange mennesker.
Min bønnepartner fra årene i Aalborg
Personligt har jeg fx oplevet at have en bønnepartner i Aalborg, hvor vi mødtes ca. en gang hver anden uge igennem mere end 5 år. Det var noget af det bedste, som jeg har oplevet i forhold til bøn. Min bønnepartner blev med tiden til en af mine bedste venner, som jeg kunne dele, hvad som helst med. Og det var så stærkt at opleve, hvordan et andet menneske kæmpede for ting i mit liv og i vores tjeneste med lidenskab, udholdenhed og begejstring, samtidigt med at jeg kunne gøre det samme for den anden person. Fx husker jeg en gang, hvor jeg delte vores behov for at få en ny (brugt) bil, hvor min egen tro var ret begrænset. Her oplevede jeg så, at min bønnepartner bad for dette bønneemne med frimodighed og lidenskab, og denne bønnetid blev til STOR opmundtring for mig. Da jeg senere samme dag tænkte tilbage på denne bønnetid, blev jeg rørt til tårer over at have en kristen medkriger, som var så optaget af at nedbede Guds velsignelser over vores liv, at han virkelig ville kæmpe for os med alt, hvad han havde.
Noget andet, som jeg oplevede gentagne gange med min bønnepartner var tæt forbundet med Bibelens løfter fra Matt 18,19-20: “… Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” Vi blev enige om ting, som vi ville bede om, og vi oplevede derefter, hvordan Gud blev nærværende i vores bønner og hvordan vi kunne bede med langt større tro og myndighed, når vi stod sammen.
5 tydelige fordele ved at have en bønnepartner:
- Du får en anden forbeder, som bliver lidenskabelig og helhjertet for at bede for dig (og som kan bede med visdom og indsigt, fordi du deler så meget med dem).
- Det bevarer dig fra at blive for selvcentreret, fordi du ved, at der er nogen, som beder for dig, så du kan fokusere dine bønner på den andens behov og på en masse andre ting.
- Når man beder to personer sammen får man større selverkendelse og åndelig bedømmelse i forhold til de udfordringer, som begge personer står overfor.
- Som bønnepartnere får man en dyb og livgivende forbindelse med et andet menneske.
- Jeres forpligtelse til at bede sammen hjælper jer til at blive mere trofaste og udholdende i jeres bønner. (For ånden er villig, men kødet er skrøbeligt)
Et velsignet besøg
I eftermiddags besøgte jeg en skøn ældre kvinde, som netop har mistet hendes mand (efter 61 års ægteskab). Hun var selvfølgelig ramt af et voldsomt, livsforvandlende tab og var desuden udmattet efter at have givet så meget til hendes mand igennem hans langvarige sygdom. Men på trods af dette var det ikke sorgen, som prægede vores samtale og efterfølgende bøn. For selv i sorgen boblede hendes hjerte over af oprigtig taknemlighed til Jesus og hun delte den ene skønne beretning efter den anden, hvor hun havde vidnet om Jesus for andre mennesker. Med personalet på plejehjemmet, med andre patienter, med hendes naboer, osv. Mit formål med besøget var at trøste og opmundtre hende, men jeg er bange for, at det var mig og ikke hende, der blev mest opmundtret og velsignet af vores tid sammen.
Hen mod slutningen af mit besøg foreslog jeg, at vi skulle bede sammen, hvilket vi også gjorde. Mens vi bad, så jeg et billede af en yngre kvinde, som ville blive hendes bønnepartner i den nærmeste fremtid. Jeg fornemmede, at dette bønnepartnerskab ville blive til stor velsignelse for begge parter. Det ville give denne ældre kvinde en medkriger, som kunne bede sammen med hende for de mange mennesker, som hun helt naturligt vidner for, og det ville medføre, at mange af disse mennesker ville give deres liv til Jesus. Samtidigt ville bønnepartneren blive smittet og velsignet af denne ældre kvinde med en helhjertet kærlighed til andre mennesker og med en dyb taknemlig til Jesus. Alt i alt en fantastisk mulighed for begge parter.
Men hvad med dig?
Har du en bønnepartner, som du mødes med? Eller skulle du måske overveje, om ikke det var på tide, at du fandt en sådan person? Lad os alle være åbne for, at Gud i denne uge vil åbenbare, hvem vi skal mødes med. I hvert fald oplever jeg, at Gud vil sætte fokus på dette emne!