Skrevet af Peter Tinggaard
Ordsp 4,23: “Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.”
For en lille måneds tid siden var jeg til et bedemøde for en kræftsyg kvinde fra vores menighed, hvor Helligånden talte flere ting til mig ud fra ovenstående vers. Det er sket flere gange før, at han har mindet mig om dette vers, så i sig selv var det ikke noget nyt. Men denne gang ledte Gud mig til at læse verset i sin kontekst og det var ud fra denne kontekst, at han talte nogle helt nye ting til mig.
Ordsp 4,20-23: “Min søn, lyt til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerte; for det er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme. Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.”
Når man læser Ordsp 4,23 sammen med de 3 vers, der står foran det, giver det os en åbenbaring af, hvad det egentlig er, vi skal vogte … når vi vogter vores hjerter. I vores humanistiske tidsalder, hvor et af de primære kendetegn ved humanismen netop er en overdreven positivisme i forhold til menneskets evner, farer vi let vild. For mennesket har ikke brug for nogen Gud eller nogen anden styring udefra, for vi er blevet så dygtige i os selv, påstår humanismen. Det var kilden til den Laissez Faire pædagogik, der blev meget populær i tresserne og halvfjerdserne, hvor man var overbevist om, at barnet selv skal finde ud af, hvad der er godt for det. Altså skulle man ikke tilføre barnet nogen regler eller konsekvenser udefra. Det er også kilden til den kønsforvirring, vi har i dag, hvor ledende politikere og forskere tror på, at et barn helt af sig selv skal finde ud af, hvad jeg er. Er jeg en dreng eller en pige eller noget helt tredje? Ud fra denne tanke vælger nogle forældre, at de ikke vil behandle deres barn som enten en dreng eller en pige, så barnet selv kan finde ud af, hvad han/hun er. De tror, at de giver barnet en gave … men det er en forfærdelig byrde, som de lægger på barnet. I stedet for at få lov til at være barn, hvor det er far og mor, som former mit liv og viser mig, hvem jeg er, skal barnet nu allerede i en meget tidlig alder være sin egen forælder og træffe beslutninger, som er større end både karrierevalg og ægteskab/forældreskab.
Dette humanistiske selvbedrag passer dog ikke med Bibelen. Den siger IKKE, at det gode liv findes inde i os selv – helt adskilt fra Gud. Den fortæller os i stedet, at vi er en falden race, og at vores hjerter er bedrageriske. Fx Jer 17,9: “Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” Derfor skal vi ikke læse Ordsp 4,23 (om at vogte vores hjerter) som om, at det kun handler om at beskytte vores hjerter, og at livet helt naturligt udgår fra vores menneskelige hjerter, hvis bare vi undgår at blive smadret af andre. Det, vi skal vogte, er det, som Gud har talt til os. Det er det, som versets kontekst gør så levende.
Gud siger: “LYT til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerter; for det (som jeg – din Far og Skaber taler til dig) er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme.” Det er det, vi skal vogte frem for alt. Det, som Gud har talt til os.
Lignelsen om sædemanden
Det er det samme budskab, Jesus afleverede til sine disciple igennem lignelsen om sædemanden. Hør blot, hvordan han udlagde den for dem i Luk 8,11-15: “Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.”
Med andre ord: Gud har sået sit Ord i os, og dette Ord er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme (jf. Ordsp 4,22). Hvis vi bevarer det i et smukt og godt hjerte, vil vi bære en masse gode frugter for Gud. Men vi har en fjende, som vil forsøge at stjæle Ordet fra vores hjerter, og der vil komme prøvelser, som vil knuse os, hvis ikke vi har dybe rødder. Der vil også være “tidsler”, der vil prøve at kvæle og overdøve Ordet med “livets bekymringer og rigdomme og nydelser”. Vores opgave med at vogte vores hjerter, handler altså om, at vogte det, som Gud har talt til os – ved at beskytte det mod både fjender, modstand og tidsler. For livet strømmer ikke fra os selv, men fra ham. Og dette liv forløses igennem de Ord, som han taler til os.
I næste uge vil vi se på, hvordan Gud sår konkrete Ord i hver enkelt af os. For Gud ved, hvilke planer han har for os (Jer 19,11) … og som vores personlige Fader og Skaber vil han hellere end gerne dele det med os.
Bed derfor om:
- At Gud må lære os at vogte det, som Gud har talt til os.
- At Gud må hjælpe os til at åbne vores hjerter for ham, så han kan rense dem.
- At Helligånden må give os langt mere tro på Ordets kraft i vores liv.