Skrevet af Peter Tinggaard
Mal 3,23-24: “Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.”
Da Gud skulle indlede tidsalderen for den nye pagt, hvor han ville formidle forsoning og genoprettelse til alle, sendte han englen Gabriel til den gamle præst, Zakarias. Han fortalte ham, at hans bønner var blevet hørt, og at han inden længe ville få en helt unik søn, som skulle bane vejen for Herren Jesus. Som en del af sit budskab citerede han profetien fra Mal 3,23-24. Luk 1,17: “Han skal gå foran ham [dvs Jesus] i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.“
Denne berømte profeti var oprindeligt placeret som de allersidste vers i det Gamle Testamente, men idet englen brugte ordene til at åbenbare, hvem Johannes Døber ville være, kom de også til at fungere som selve startskuddet for den nye pagt. Med andre ord sagde englen til ham: Nu er tiden kommet, hvor Messias skal komme – og det er din søn, Zakarias, som vil bane vejen for ham. Han skal allerede fyldes med Ånden, mens han er i sin mors mave (jf. Luk 1,15), og det vil være denne Helligånden i ham, som vil åbne døren for den tid, hvor fædre og sønner skal forsones.
Et personligt vidnesbyrd:
Jeg kan personligt bevidne, at Helligånden fortsætter denne fantastiske gerning i dag. Han vender fædres hjerter til deres sønner og vender sønners hjerter til deres fædre. Det er nemlig det, han har gjort i min familie.
Det startede for et par måneder siden, mens jeg var i bøn sammen med min bønnepartner, Martin Mutale. Jeg oplevede, at Gud plantede et ord i mit hjerte, som var et profetisk ord til os begge to: “Pursue me and I will pursue your kids”. “Forfølg mig / Sæt efter mig og jeg vil forfølge /sætte efter jeres børn.” Med andre ord – hvis I vil søge efter mig med lidenskab og brand, vil jeg gøre det samme ved jeres børn.” Det var et ord, som begejstrede os begge to, og vi greb det som et løfte for vores liv og for vores børn.
Siden denne dag har jeg selv mindet Gud om dette løfte gang på gang. Derfor var det også kun naturligt, at Gud inden længe begyndte at svare mine bønner. Men det skete på en måde, som jeg ikke havde forventet. Jeg var i Aarhus til et bønnearrangement på Store Bededag, hvor lovsangslederen på et tidspunkt udfordrede os til at spørge Gud, om der var noget i vores liv, som bedrøvede Gud. Jeg standsede op og lyttede til Gud – og jeg modtog med det samme et billede af min ældste søn, Samuel, for mit indre blik. Jeg oplevede, at Gud sagde, at han var bedrøvet over, at jeg brugte så lidt tid med ham og at jeg ikke opsøgte ham noget mere. Jeg blev mindet om, hvordan min kone og jeg gennem flere år havde brugt en del mere tid på vores to mindste børn, fordi de havde en række presserende behov, mens Samuel tilsyneladende ikke havde brug for så meget hjælp og omsorg.
Jeg omvendte mig med det samme, og jeg besluttede mig for, at jeg fremover ville tage mig god tid til at læse for ham om aftenen. Fra nu af skulle vi have 20-30 minutter hver aften, hvor vi havde en særlig far og søn tid. I starten læste vi nogle kapitler i Bibelen og snakkede om det, vi læste, men vi gik snart over til at læse nogle kristne ungdomsbøger med et spændende og tankevækkende indhold. I dag betragter jeg disse stunder med Samuel som en af dagens absolutte højdepunkter, og der er ingen tvivl om, at Samuel også bliver velsignet af dem.
Jeg fik en meget stærk bekræftelse på dette for et par uger siden. Det var en dag, hvor vi skulle lappe hans punkterede cykel, og derfor var vi sammen på tur i bilen for at købe en ny slange. Undervejs ringede min telefon og det var en dame, som havde brug for forbøn. Samuel svarede telefonen og snakkede med hende i noget tid, indtil samtalen var forbi. Efterfølgende havde Samuel og jeg en skøn bønnetid for damen og hendes datter. Senere på denne dag – lige efter at vi havde afsluttet vores aftenlæsning – ringede en ung dame, som er blevet en slags bonus-datter for vores familie. Hun var nedtrykt, fordi hun følte, at hun var på vej til at dumpe en skriftlig opgave og hun havde brug for lidt trøst og støtte. Derfor snakkede jeg først med hende, mens jeg fortsat stod ved Samuels seng, og jeg tilbød hende, at vi kunne bede for hende. Jeg bad først en enkelt bøn og gav derefter mobilen til Samuel, min søn. Han startede sin del af samtalen/bønnen med disse ord: “Ved du hvorfor, jeg har meget lyst til at bede for dig. … Min far har brugt meget mere tid med mig på det sidste … ”
Jeg blev meget rørt af hans ord. Min investering af tid og kærlighed ind i hans liv, havde åbenbart givet ham lyst til at investere sit liv og sit hjerte ind i de ting, som han vidste, var vigtige for mig. Personligt tror jeg, at dette var Guds måde at forfølge min søn. For at vinde min søns hjerte, måtte han først få fjernet den primære hindring i min søns liv, som bremsede ham fra at søge Gud mere. Og siden denne hindring var mig – igennem det billede af en far, som jeg havde plantet i ham – så måtte han starte sin proces med at forfølge min søn ved at vende mit hjerte til ham. For så ville min søns hjerte også vendes mod mig. Og derved ville hans hjerte samtidigt blive vendt mod en anden og langt bedre far end mig.
Bed derfor om …
- At Helligånden må gøre det, som profetien siger: “Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.”
- At Gud må gøre det mesterværk ind i dit personlige liv. At vende dit hjerte mod dine børn og vende dine børns hjerter mod dig.
- At Gud må rense og fjerne enhver ting, som står i vejen for ægte og livsforvandlende forsoning i vores familier.