Skrevet af Peter Tinggaard
Luk 10,42: “Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”
Maria valgte at blive siddende ved Jesu fødder og lytte til ham i stedet for at arbejde i køkkenet og passe den opgave, som både hendes søster og resten af gæsterne forventede, at hun skulle varetage. Dette giver os et tydeligt billede af, hvor meget hun var grebet af Jesus.
Selve historien fylder kun fem vers og er forbavsende kort. Den er som drænet for enhver detalje, der ikke har direkte relevans for historiens absolutte kerne. Således står der intet om, hvor mange gæster, der var, eller om indholdet af hans budskaber, som fangede Marias opmærksomhed så fuldstændigt. Vi hører heller ikke om Marthas tiltagende irritation over hendes søster eller om, hvordan hun forgæves forsøgte at minde søsteren om hendes ansvar, før hun som den sidste udvej, afbrød Jesus og anklagede ham for at være ligeglad med hende, så hun kunne bruge ham til at sende Maria ud i køkkenet. “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.”
Marthas voksende irritation:
Til at starte med har hun sikkert nøjes med at fange søsterens opmærksomhed, så diskret og stille som muligt, fordi hun tænkte, at det måtte være nok. “Det er blot forståeligt, at hun er så grebet af Jesus, at hun har glemt hendes opgaver i køkkenet. Men så snart hun kommer i tanke om det, vil hun skynde sig at komme.” Det var det, hun forventede, ville ske. Men det skete ikke. Maria blev siddende på gulvet, grebet af Jesus og hans ord.
Som søstre var de ellers vant til at gøre det meste sammen, men nu hvor huset var fyldt med ekstra mange gæster, stod hun alene i køkkenet og måtte knokle for dem begge to. Det var bestemt ikke fair. Derfor begyndte hun inden længe at lave flere og flere lyde og udbrud fra køkkenet, så resten af gæsterne også skulle fange hendes skjulte budskab: “Der bliver virkelig knoklet i dette køkken, fordi jeg, Martha, skal gøre det hele selv. Hvorfor sidder Maria blandt mændene i stedet for at gøre hendes pligt?” Det var et budskab, som vakte genklang i gæsternes hjerter, og de blikke, som den ene person efter den anden rettede mod Maria skabte til sammen et voksende gruppepres, der forstærkede Marthas budskab til hendes søster: “KOM OG HJÆLP MIG!” Men det hjalp heller ikke. Selv om det blev mere og mere tydeligt, at forsamlingen var på Marthas side (fordi det var noget, de alle sammen havde lært hjemmefra), forblev Maria på hendes plads, med øjnene rettet på Jesus.
Efter at Martha forgæves havde prøvet at presse Maria til at komme ud i køkkenet på forskellige måder, var det blevet tydeligt, at Maria ikke ville komme af egen fri vilje. Både hendes søster og Jesus var åbenbart “ligeglad med hende”. Derfor henvendte hun sig som en sidste udvej direkte til Jesus og bad ham om at sende Maria ud i køkkenet. “Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.”
Hun mente sikkert, at det var ærgerligt, at hun måtte bruge Mesteren til at drive hendes søster ud i køkkenet, men det var Maria og ikke hende, som brød samfundets normer for kvinden og handlede så skammeligt. Det måtte alle vel kunne forstå? Og ventetiden på maden ville nu blive halvt så lang, siden de fremover ville være to i køkkenet … troede hun. “Men Herren svarede hende: “Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”
At sidde ved Jesu fødder er det vigtigste …
Mens jeg arbejdede med denne tekst, blev jeg virkelig grebet af, hvor meget Maria måtte overvinde for at blive siddende. Det kan godt være, at hun “valgte den gode del”, som Jesus sagde, men det var bestemt ikke den lette del, når alle bortset fra Jesus blev mere og mere negativt stemt imod hende. Det var heller ikke nemt for hende at blive siddende, når hun vidste, at det ville betyde, at Martha nu måtte gøre dobbelt så meget arbejde. Til sidst, men ikke mindst, var det heller ikke nemt at blive siddende, når det gik imod samtidens kultur at kvinderne fik lov at opføre sig som en discipel. For dette var udelukkende mændenes område. Det var de jødiske drenge, som lærte at læse og skrive, og det var kun dem, der havde mulighed for at blive disciple. Kvindernes plads var i køkkenet. Men Maria var så grebet af Jesus, at hun overvandt alt dette, og blev siddende. For fællesskabet med Jesus var hendes største og vigtigste opgave, og Jesus bekræftede med sit svar, at han var enig.
Kristne forkyndere bruger ofte ordene “et er fornødent” til at undervise deres kristne tilhørere om bønnens vigtighed. Men dette skaber en udfordring for mange af os forbedere: Maria valgte fællesskabet med Jesus på bekostning af pligten og ansvaret overfor de andre, men hvad gør vi som forbedere, når bønnen i stedet er blevet det sted, hvor pligten driver os til at være? De ord, som Jesus siger til Martha, kunne lige så godt siges til os om at bede: “Peter, Peter! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. MEN et er nødvendigt … læg de byrder væk, og lad os i stedet have fællesskab med hinanden. For det er ikke bønnen, som er vores største og vigtigste opgave. Det er Jesus – og fællesskabet med ham.
Lad os bede om:
- At vi må blive smittet af Maria og blive lige så grebet af Jesus, som hun var.
- At Gud må hjælpe os til at gøre vores relation til Jesus til vores vigtigste opgave.
- At vi må blive mere optaget af, hvad Jesus tænker, og mindre optaget af, hvad andre tænker.