Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 6,24: “Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”
Jeg husker tydeligt en bønneskole i Norge, som jeg var med til at lede, hvor Dean Sherman skulle tale ved den sidste uge på skolen. Han begyndte at spørge os, hvilke forskellige ting, vi havde bedt for i løbet af skolen, og fik derved en masse forskellige svar. På et tidspunkt spurgte han: Hvad med Mammon? Har I bedt mod Mammon? Da svaret var nej, blev han chokeret. For han sagde, at Mammon – eller penge – er den største fjende og den væsentligste hindring, som Guds kirke står overfor. Hvis ikke vi havde bedt mod Mammon, havde vi overset et af de vigtigste forbønsemner. Når jeg siden da har reflekteret over hans ord, må jeg give ham ret. Og samtidigt ser jeg, at der stort set aldrig bliver bedt imod Mammon.
Når vi taler om Mammon – eller penge – skal vi selvfølgelig ikke misforstå Jesu ord. Han mente ikke, at penge i sig selv var dæmonisk og var Guds primære fjende. På den anden side mente han heller ikke, at det kun var kærligheden til penge, som var farlig – hvilket er en almindelig misforståelse. Som om teksten bare ville advare os mod at elske penge, og derfor ikke har nogen relevans for enhver, som ikke har en usund stræben efter at få flere og flere penge. Når Jesus talte om penge, var hans fokus rettet mod vores hjerter. Hvem er det, som styrer vores hjerter og vores liv?
Du kan ikke tjene to herrer, sagde han. Du må vælge, hvem du vil tjene. Enten er det pengene, som styrer dit liv, eller også er det Gud.
Når han i de følgende vers taler om bekymringer, er dette direkte forbundet med hans tale om penge. For sådanne bekymrer udstiller, at det er penge og ikke Gud, som styrer vores tanker og vores liv på konkrete områder. Du har dine øjne rettet mod pengene (eller mod manglen på penge) og bliver derfor bekymret, når der ikke er nok. Når Gud siger “GIV”, kigger du på din pung og lader den overdøve Guds tale til dig. Når Gud siger “TAG AFSTED (på mission)”, kigger du på bankbogen og ser, at det nok ikke var Guds vilje alligevel. Når Gud siger “DRØM STORT”, kigger du på din økonomiske fortid med fornuftens briller og lader fornuften bestemme, hvor stort du tør drømme.
Det er selvfølgelig rigtigt, at Bibelen også kalder os til at være gode forvaltere af de rigdomme, som Gud har givet os, og dette bliver nogen gange fremhævet som en modsætning til en livsstil, hvor det ikke er pengene, der dikterer vores beslutninger. Men selv om vi selvfølgelig skal være fornuftige og ansvarlige, bør vi aldrig lade “fornuften” overdøve Guds stemme. Gud ønsker at gøre umulige og grænsesprængende ting igennem sin kirke, men det vil aldrig ske, så længe vi kun gør det, som er fornuftigt og muligt rent menneskeligt. Han vil lære os at stole på ham ved at kalde os ud, hvor vi ikke kan bunde, men det kræver mod og en vilje til at tage Gud på ordet. Hvis pengepungen får lov til at bremse os igen og igen, betyder dette, at vi aldrig giver Gud plads eller råderum til at demonstrere, hvor stor og hvor trofast, han er. Derfor er kampen om økonomien ofte den afgørende kamp, som skal kæmpes, før Gud kan få sin vej med os.
Hvis det i stedet var Gud, som var herre over dit liv (og over din pengepung), ville der ikke være nogen grund til bekymring. For så ville du vide, at Gud også er din forsørger. Han ved, hvad du har brug for, og vil aldrig svigte dig. Hvis han siger “GIV”, bærer hans ord også et løfte om, at han vil give dig endnu mere tilbage. Hvis du aldrig giver mere end du synes, du har råd til, synliggør denne ene ting, at det uden tvivl er pengepungen og ikke Gud, som er herre i dit liv. Hvis han siger “TAG AFSTED (på mission)”, er det ham selv, der vil tage sig af udgifterne. Hvis ikke du er klar til at rejse, når Gud siger rejs, fordi du ikke har penge nok, så er det pengene, der styrer dit liv. Han vil bruge rejser og andre udgifter til at lære dig, at han er langt større og langt rigere end dig, men det vil du aldrig komme til opleve, hvis dine handlinger altid skal være fornuftige.
Jeg tror aldrig, at vi bliver færdige med at bekæmpe Mammons magt i vores liv, og derfor læser jeg Jesu ord som en hjælp til at efterprøve vores hjerter, så de kan blive renset. For i praksis er det absolut ikke ligeså let at stole på Gud, som den simple logik, Jesu giver os. Desværre! For min kone og jeg rummer hele det økonomiske område en tilbagevendende kamp, som nogle dage er let og andre dage er enormt hård. Så hård at vi overvældes af tvivl og modløshed, og endda får lyst til at opgive vores tjeneste og vores trosvandring. Men vi har også erfaret igen og igen, at Guds løfte står fast: Han siger: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” Når vi gør vores del, vil han gøre sin del!
Bed derfor om …
- At Mammons magt over kirken og over de kristne må blive afsløret.
- At Gud må demonstrere sin enorme trofasthed og gavmildhed mod enhver, som sætter ham på førstepladsen.
- At Gud må helbrede vores hjerter, så vi ikke drives af mistillid og frygt, men af tro og forventning.