Skrevet af Peter Tinggaard
Joh 20,22-23: Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: ”Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.”
Når Jesus kunne give et så fuldstændigt mandat til sine disciplene ved dette møde, så skyldes det, at Gud selv havde åbnet himlens dør for alle. Ved Jesu død på korset havde han sonet alle verdens synder (jf. 1 Joh 2,12) og samtidigt demonstreret sin enorme villighed til at tage imod absolut alle (jf. Joh 3,16). Endelig var tiden kommet, hvor hans drøm for alle mennesker kunne opfyldes: ”[Jeg] vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.” (1 Tim 2,4) ”
Bibelens tale er klokkeklar på dette område. Gud længes efter at tilgive alle og ønsker ikke at straffe en eneste. I hans hjerte er der nåde nok til alle mennesker! Dog vil han aldrig nogensinde tvinge et menneske ind i nåden. Den enkelte må selv vælge at tage imod (jf. Joh 3,16) – og her er det kirkens opgave at bane vej for den enkelte hen til Gud. Han siger til os: ”I er mine hænder og fødder. Vis dem, hvem jeg er, og så vil de forstå, at de er elsket. Synliggør min nåde og tilgivelse, og så vil intet kunne holde dem væk fra mig.”
Der kunne skrives mange ord og tanker om dette, men jeg vil i denne uge giver jer en enkelt historie, som viser os, hvad vi er kaldet til at gøre:
Kraften til at tilgive kom fra Gud
Corrie Ten Boom blev kendt gennem bogen ”Skjulestedet”. Hendes familie havde skjult jøder under anden verdenskrig og var derfor selv blevet sendt i en fangelejr i Ravensbrück. Hun så hendes søster dø derinde og oplevede selv alt det, vi forbinder med fangelejrene, men hun overlevede dog. Efter krigen rejste hun omkring og fortalte om Guds ubegrænsede tilgivelse.
På et tidspunkt holdt hun et møde i München i 1947 og var netop blevet færdig med sit budskab, da hun så ham. Hun genkendte ham med det samme og mærkede straks de samme følelser, hun havde oplevet i fangelejren. Han havde været en af hendes fangevogtere – en af de mest grusomme. Han bevægede sig frem til hende og introducerede sig selv som en fangevogter fra Ravensbrück. Corrie havde i sin tale fortalt, at hun selv havde været en fange i Ravensbrück, og det var grunden til, at han nu kom frem. Han var blevet kristen efter krigen og havde allerede fået Guds tilgivelse for hans mange synder, men nu ville han gerne bede om tilgivelse fra et af ofrene.
Han rakte hånden frem – og ventede på hendes respons. Corrie tænkte på sin døde søster og på de mange forfærdelige ting, hun havde oplevet. Skulle alt det kunne tilgives ved et enkelt spørgsmål? Det varede sikkert ikke mere end et par sekunder, men for Corrie føltes det som mange timer, mens hun kæmpede den vanskeligste kamp i sit liv. ”Jesus, hjælp mig,” bad hun stille, ”jeg kan godt række min hånd frem. Så meget kan jeg da gøre. Men så må du hjælpe mig med følelserne.” Og så – stift og mekanisk rakte hun hånden ud og greb den hånd, der ventede. Da hænderne mødtes, skete der noget. Corrie mærkede en kraft, der begyndte oppe i skulderen, og bevægede sig ned igennem hendes arm og ud i hendes hånd. Det var som en helbredende varme, der spredte sig igennem hele kroppen.
”Jeg tilgiver dig, broder,” græd hun, ”af hele mit hjerte.” De stod længe og holdt hinanden i hånden – den tidligere fangevogter og hans tidligere fange. Og Corrie mærkede Guds kærlighed så intenst, som hun aldrig nogensinde havde oplevet den før. Det var Gud, som gav hende kraften til at elske sin fjende og til at tilgive ham helt.
Verden har brug for at se og møde Jesus – og ikke bare nogle slatne kristne, som kun er en lille smule bedre end verden. Men vi er ikke i stand til at leve og bede som Jesus, hvis vi skal gøre det i vores egen kraft. Heldigvis har Gud givet os Helligånden. Således sagde Jesus “Modtag Helligånden!”, før han gav os mandattet til at formidle Guds grænseløse nåde til verden. Gud kalder os altså til at leve på en måde, som er mere end vi kan klare, men han forventer ikke, at vi skal gøre det i egen kraft. Han har givet os Helligånden til at bo i os, så vi kan udstille Jesu nåde og kærlighed ved Guds kraft og ikke bare igennem vores menneskelige evner og styrker.