Skrevet af Peter Tinggaard
Kol 4,3a: “Dog bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden … “
På vejen hjem fra en fantastisk weekend med Aglow folkene ved deres nationale konference på Hotel Nyborg Strand, kom min kone og jeg til at få en P-bøde, som kostede os 750 kr. Nu tænker du sikkert, at det var drøn ærgerligt og at det var en forfærdelig måde at afslutte en sådan skøn weekend, men P-bøden var faktisk weekendens absolutte højdepunkt.
Det startede allerede under selve konferencen. Jeg havde medtaget en del kasser med bøger, som skulle sælges, og fordi hotellets parkeringspladser var placeret ca. 150 m. fra hotellets indgang, valgte vi at standse bilen ved indgangen, så vi kunne læsse kasserne og vores kufferter af, før vi parkerede bilen. Men siden jeg skulle skynde mig til Aglows årsmøde med det samme, og slet ikke fik aftalt noget med min kone, så skete der desværre det, at bilen blev efterladt ved hotellets indgang i aflæsningszonen – i stedet for at blive kørt hen til parkeringspladsen. Det var først, da vi skulle til at pakke bilen igen, at vi opdagede vores min store fejl. Altså stod bilen i en zone ved indgangen i næsten to døgn, selv om skiltene tydeligt indikerede, at man højest måtte stå der i nogle få minutter. At vi ikke fik en bøde. eller en fjernet bil, skyldtes alene Guds nåde og beskyttelse.
Senere – på vejen hjem – oplevede vi Guds beskyttende nåde en gang til. Vi standsede ved McDonalds lidt nord for Vejle, så vi både kunne gå på toilet og få en is. Derfor parkerede vi bilen, og skyndte os ind i forretningen. Men siden vores egen bil (som vi netop er kommet af med) havde en automatisk parkeringsskive, så glemte vi helt at indstille den manuele parkeringsskive. Heldigvis kom Jofrid pludselig i tanke om dette, mens vi var ved at bestille isene. og derfor skyndte jeg mig at løbe ud til bilen for at løse problemet. Men idet jeg nærmede mig bilen, opdagede jeg, at der stod en P-vagt ved den bil, som var parkeret ved siden af vores. Jeg skyndte mig hen til vores bil, og opdagede – med lettelse – at han ikke havde givet os en bøde endnu. Han var ved at udskrive en bøde til bilen ved siden af vores, og mens han gjorde det, kiggede han hen imod mig og sagde: “Det var godt, at du huskede det, så du slap for at få en bøde.”
Således traskede jeg tilbage til McDonalds med glæde og taknemlighed i mit sind. For nu havde Gud for anden gang på en weekend reddet os fra en P-bøde. Min kone stod og ventede på isene, og jeg valgte ikke at sige noget til hende, før vi var tilbage i bilen. Men fordi hun skulle på toilet først, kom jeg alene tilbage til bilen. Jeg opdagede, at bilisten fra nabo-bilen nu sad i bilen og spiste noget McDonalds mad. Det var en kvinde og hun så meget bedrøvet ud. Jeg satte mig ind i vores bil og ventede på min kone, mens jeg tænkte på hele situationen. Jeg vidste fra egen erfaring, hvordan sådanne P-bøder kan ødelægge selv den bedste dag, og jeg begyndte derfor at overveje, om vi skulle tilbyde at betale hendes p-bøde. Vi havde jo trods alt fortjent P-bøden i langt højere grad end hende – og nu havde vi chancen til at give hende et glimt af Guds uventede nåde. Men vi havde heller ikke råd til at betale en sådan bøde, tænkte jeg samtidigt, og derfor var jeg oprigtigt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Så snart min kone satte sig ind i bilen, delte jeg mine tanker med hende og spurgte hende, om det var ok, at vi betalte “nabo-bilistens” bøde – selv om jeg fortsat var usikker på, om det virkelig var Guds ide. Det var ok med hende, og derfor bankede jeg kort efter på naboens bilrude i passagersiden. Jeg spurgte hende, om ikke hun havde fået en bøde. Derefter fortalte jeg med oprigtig medfølelse, hvordan sådanne p-bøder påvirker mig. Jeg fortalte hende også, at vi var kristne, og at vi netop havde oplevet så meget af Guds velsignelse i weekenden, at jeg gerne ville velsigne hende også. Det endte med, at jeg fik lov til at betale hendes p-bøde, og hun blev så glad, at jeg sjældent har set så meget taknemlighed lyse ud af et andet menneskes ansigt. Hun fortalte, hvordan p-bøden havde ramt hende med en voldsom kraft – fordi hun netop var blevet skilt. Men mødet med os (og med Guds uventede nåde) havde ramt hende mindst ligeså hårdt, og derfor kunne hun ikke holde op med at sige tak.
Det var alt i alt den mest velsignede p-bøde, som vi nogensinde har betalt, og hendes strålende taknemlighed var mere end nok betaling for bøden.
Bed derfor om:
- At Gud må åbne døre for, at vi som kristne kan demonstrere Guds nåde på en sådan måde, at folk virkelig erfarer den.
- At Gud samtidigt må åbne vores øjne for den nåde, som vi selv har oplevet, så vi helt naturligt får lyst til at give den videre til andre.
- At Gud må drage denne skønne kvinde ind til sig og åbne hendes øjne for hans godhed og nåde.