Skrevet af Peter Tinggaard og Moses Hansen
Gud har ikke kaldet os til at stå alene. Vi er udvalgt i ham til at stå sammen. En menighed! Et legeme! Et folk! En familie! En brud! Dette gælder i allerhøjeste grad også for landets forbedere. Vi kommer selvfølgelig ofte til at være alene, når vi beder, men vi må aldrig blive til en slags solokrigere, der ikke står sammen med andre.
For en del år siden igangsatte bedehus Danmark et initiativ med bøn for Danmark 24 timer i døgnet, hver eneste dag af året. Konceptet var, at byer og lokale kirker kunne melde sig til at bede for Danmark en konkret dag hver måned (eller evt. et konkret antal timer på denne dag). Når en kirke eller en by meldte sig til dette, var næste skridt, at nogle ledere fordelte døgnets timer for menighedens bønnedag imellem en række af sine forbedere, således at der hele tiden var nogen, som bad for Danmark. Det varede ikke længe, før hver eneste dag og time var dækket af bøn, og det har uden tvivl gjort en stor forskel for Danmark.
Men desværre varede det ikke alt for mange år, før der blev længere og længere imellem de kirker og de forbedere, som fortsat holdt fast i at bede for Danmark på deres dag, måned efter måned. Dette skyldtes ikke, at en masse menigheder meldte sig ud, men snarere, at de enkelte menigheder og især de enkelte forbedere havde svært ved at bevare branden, fordi konceptet i praksis betød, at det meste af bønnen foregik ude i hjemmene, hvor enkelte forbedere stod alene med deres time.
Da jeg startede Faste for Danmark vidste jeg, at det samme ville ske med dette initiativ, hvis bevægelsens forbedere var overladt til sig selv og selv skulle bevare ilden og passionen for bøn og faste. For vi er ikke skabt til at stå alene. Hvis ikke vi får skabt en kultur i Faste for Danmark, hvor vi skaber og opsøger anledninger til at bede sammen og til at blive opflammet til bøn sammen, vil vi med tiden miste gnisten. Det er ikke nok, at vi får inspiration igennem et ugentligt ord. Vi er nødt til at finde sammen med andre og bede sammen. Præcis som vi kender det i praksis fra et bål. Hvis du spreder grenene og gløderne, vil det hurtigt brænde ud, men hvis du samler gløderne og grenene igen, vil ilden igen flamme op.
I dagene fra d. 4-7 februar var ca. 30-40 forbedere samlet på Pottemagerens hus for at bede for Danmark. Sådanne samlinger afholder de ca. en gang om måneden – og de kan varmt anbefales. Mens Moses Hansen selv deltog og var med til at lede dette, skrev han følgende ord:
“Vi kender Jesu ord fra Mat. 6:6 om at gå ind i dit kammer og bede til din Himmelske Far. Det er dér, du og jeg får vores daglige, personlige næring til at klare hverdagen på godt og ondt.
Men den røde linje i Ordet er, at når det gælder store sager, ofte af dæmonisk karakter, så går vi over fra personlig bøn – til fælles bøn – startende med to eller tre – og til en større gruppe som vi er samlet på PH.
I Mat. 18:18-20 er der tale om at binde og løse i den åndelige verden. Dvs. vi har med dæmoniske åndsmagter at gøre. Derfor hedder det ikke: “Hvad DU binder eller løser …” – men “Hvad I binder eller løser …!” Derefter kommer løftet til to eller tre, der er forsamlet.
I 2. Krønikebog kap. 20 finder vi Judas kong Josafat i en yderst presset situation. Han var grebet af frygt over den hær af fjender, der angreb Juda. Josafat bad til Gud; men det var ikke en JEG-bøn, men en VI-bøn. For der står i vers 4: “fra alle Judas byer kom de for at søge Herren”. I vers 13 står der, at familier, kvinder og børn stod foran Herrens åsyn. Det var i dette forum, at Josafat bad: “VI ved ikke, hvad VI skal gøre, men VORE øjne er vendt mod dig!”
Sådan er VI samlet denne weekend – og forventer Guds indgreb som Josafat og folket oplevede det. Vær med ved næste bøn og delvis faste den 17. – 31. marts.”
Åh Gud, lad der blive mange steder i Danmark, hvor forbederne samles på denne måde!
Bed derfor om
- At Gud må oprejse landets forbedere og samle dem til bøn.
- At Gud må velsigne Pottemagerens Hus og andre lignende steder, hvor forbederne samles.
- At Gud må vise dig, hvordan du kan finde andre forbedere at bede sammen med for vores land.