Skrevet af Peter Tinggaard
Matt 7,1-2: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”
I disse berømte ord fra bjerg prædikenen åbenbarer Jesus et åndeligt princip, som former og bestemmer vores liv. Kort sagt, du høster, hvad du sår. Dog er der mange kristne, der ville indvende her: Men hvad med Guds tilgivelse og nåde? Og hvad med korsets byttehandel? Siger Bibelen ikke, at Jesus tog vores synder og forbandelser på sig, og at han blev til synd for os, så vi kunne blive Guds retfærdighed i ham (2 Kor 5,21)? Jo, det siger Bibelen. Men den siger også, at Guds tilgivelse er betinget af, at vi tilgiver andre. Matt 6,15: “Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.” Bibelen er fyldt med løfter om de velsignelser og gaver, som Gud har klargjort til os, men Guds godhed sætter ikke hans åndelige principper ud af kraft. Hans overordnede plan er i stedet, at vi forvandles igennem hans godhed, så vi kan leve på en måde, der tiltrækker hans velsignelser. Han har velsignet os med “al himlens åndelige velsignelse” i Kristus (Ef 1,3), men han advarer os alligevel i Gal 6,7: “Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste.”
Jesu forbillede
Det er så vigtigt, at vi tager os god tid til at studere, hvad Jesus og hans apostle sagde, så vi undgår at blive ført på afveje af en billig og ubibelsk “nåde”. Lad os fx se på Jesu ord fra Joh 15,9-10: “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.” Bemærk hvordan Guds kærlighed og hele dette kapitels tale om frugter er gjort betinget af vores lydighed. Vi bliver i hans kærlighed ved at gøre de ting, han siger, vi skal gøre. Hans kærlighed er ligesom hans tilgivelse betinget af, at vi lader den flyde igennem os til andre. Hvis ikke vi vil tilgive andre, bliver vi ikke tilgivet. Hvis ikke vi vil gøre de ting, han beder os om at gøre, bliver vi ikke i hans kærlighed og så kan vi ikke forvente, at vi får lov til at smage frugterne af hans kærlighed. For selv om han elsker os med en grænseløs og betingelsesløs kærlighed, vil han ikke tilsidesætte de åndelige love, som denne verden bygger på. Vi høster, hvad vi sår. Der er og vil altid være konsekvenser af vores liv – og Gud vil ikke fritage os fra dette. Men Gud har givet os HELLIGÅNDEN SELV – en grænseløs Gud som vores hjælper – og det er hans opgave at forvandle os indefra og at gøre os mere og mere som Jesus, så vores liv og vores handlinger kan bane vejen for hans himmelske velsignelser.
Jeg oplever desværre, at mange nutidige kristne har skabt en åndelig skævvridning af Ordet, hvor Gud altid er nådig – næsten helt uafhængigt af vores livsførelse. I deres “nådige” udgave af kristendommen er det ikke så vigtigt, om vi lever rent eller om vi adlyder Gud, for nåden bygger på Jesu værk på korset og ikke på vores egne liv. Men dette er IKKE bibelsk. Det er åndelig ønsketænkning, som er drevet af dovenskab og af kødet. Man behøver blot at læse Rom 8 for at se dette.
Rom 8,3-5 og 12-13: “Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. …. Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.”
Her ser vi det samme princip igen. Der er og vil altid være konsekvenser af vores liv. Hvis vi nægter at tilgive andre (fordi vi foretrækker kødets lyst til hævn og had), vil Gud heller ikke tilgive os. Hvis ikke vi vil adlyde hans kærlige ledelse, vælger vi derved den modsatte vej, som fører til død og ødelæggelse. Men hvis vi ved Åndens hjælper dræber legemets gerninger, skal vi leve.
Et praktisk eksempel:
Forestil dig, at du står overfor en person, som søger forbøn, fordi vedkommende er overvægtig og gerne vil tabe sig. I den skævvridning af kristendommen, som mange foretrækker, ville løsningen for denne person være en simpel bøn om “nåde”, hvorefter Gud på mirakuløs vis slettede alle overflødige kilo – fordi Jesus har betalt prisen for deres overvægt. Men en mere bibelsk tilgang til denne forbøns situation ville være at bede Gud om Helligåndens hjælp til personen, så de får kraft og udholdenhed til at ændre adfærd (spise sundt, motionere, tage sunde valg osv.) Så længe kirken forbliver i den misforståede og billige nådesforståelse, som hersker mange steder, er det som om, vi bliver ved og ved med at bede om mirakuløse vægttab til mennesker, der er overvægtige … i stedet for at søge Åndens hjælp til at leve på en måde, hvor vi helt naturligt kommer til at tabe os.
Guds nåde er ikke givet til os for at fritage os fra ansvar eller fra at leve vores liv. Den er givet til os som den vildeste udrustning til at leve et liv, der er radikalt anderledes end det, vi kunne leve i os selv.
1 Kor 15,10:“Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.”
Lad os derfor bede om:
- At Gud må rense os for den billige og dovne nådesforståelse, som fritager os fra at tage ansvar for vores liv.
- At kirken i stedet må forstå Guds nåde som en livsforvandlende kraft, der gør os i stand til at overholde Guds bud og følge hans ledelse.
- At Gud må give os mod til at se sandheden i øjnene. Kort sagt: Vi foretrækker den billige nåde, fordi den giver os lov til at leve det liv, vores kød har lyst til at leve, i stedet for at skulle leve det liv, Gud kalder os til at leve for ham.