Skrevet af Peter Tinggaard
Ef 1,4: “For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.“
Igennem Jesu liv og død demonstrerede Gud sin grænseløse kærlighed til os, længe før du og jeg blev født. Han gav os alt, hvad han havde at give, før vi overhovedet havde haft en chance for at give ham noget. Jo mere vi forstår denne sandhed, jo mere vil vi også forstå, at Gud slet ikke har brug for, at du og jeg gør alle mulige forskellige ting for at få ham til at elske os mere. Han elskede os allerede af hele sit hjerte, før vi havde gjort en eneste ting, og derfor kan vi ikke gøre en eneste ting, som vil få ham til at elske os mere. Faktisk tror jeg, at vi ofte kommer til at modarbejde Guds kærlighed, når vi kæmper og stræber for at komme i berøring med den, fordi vi derved kommer til at overtage Guds ansvar. Dette gør vi på to forskellige måder. Vi stresser i stedet for at slappe af, fordi vi ikke stoler på, at Gud har styr på processen. Og vi sammenligner os selv med andre, fordi vi forventer, at Gud skal gøre det på samme måde i mit liv, som han gjorde det i en andens liv.
En elendig underviser … og dog
Jeg husker tydeligt den uge, hvor jeg selv lærte denne lektie igennem en nordmand, som var ansat ved det norske vejvæsen. Han var inviteret som underviser til en familie DTS på Sjellebro (UMOs største træningscenter i Danmark), og han skulle undervise en hel uge om emnet “Guds faderhjerte”. Jeg havde aldrig hørt ham undervise før, og jeg blev ærlig talt både skuffet og frustreret, da han begyndte sin undervisning den første dag: Han lagde ud med at fortælle os, at han faktisk ikke var særlig god til at undervise andre og at vi ikke skulle forvente, at han kunne besvare vores spørgsmål. Det eneste, han kunne give os, var 4 korte punkter om Guds kærlighed, som han havde skrevet op på tavlen.
- Gud elsker dig!
- Slap af!
- Hold op med at sammenligne dig selv med andre!
- Guds kærlighed vil finde dig!
Så snart han gik i gang med at undervise, blev det forbavsende tydeligt, at det desværre var sandt, hvad han havde sagt. Han var virkelig ikke nogen god underviser, og han var også kun en middelmådig historiefortæller. Hans stemme var monoton og det hele foregik i et meget langsomt tempo. Hver gang nogen stillede ham et spørgsmål, svarede han spørgsmålet ved at rette vores opmærksomhed tilbage på de fire spørgsmål, der stod skrevet på tavlen. “Hvad er det, du gør? Du slapper ikke af!” Eller: “Nu sammenligner du dig selv med andre – som om Gud skal gøre det på samme måde i dit liv.” Herefter gentog han sine fire punkter stille og roligt: “Gud elsker dig! … Slap af! … Hold op med at sammenligne dig selv med andre! … Guds kærlighed vil finde dig!”
Det var slet ikke, hvad jeg havde forventet. Jeg kedede mig de første dage og savnede i den grad noget “salvet undervisning”, som var spændende for mit hoved. Jeg ville have nye og spændende tanker, som udrustede mig til at kunne forklare og forstå Guds kærlighed. Noget, som blev afleveret i en langt flottere indpakning end det, taleren gav os med sine fire simple sandheder, som blev gentaget igen og igen. Hvis jeg skal være helt ærlig, følte jeg ikke, at jeg kunne bruge hans spredte og uigennemtænkte tanker til et hak. Sådan tænkte jeg i hvert fald de første to dage. Men de efterfølgende dage vendte op og ned på mit liv. For jeg begyndte langsomt at forstå, at hans undervisning var præcist, hvad mit hjerte havde brug for at høre. Hans kedelige og barnlige undervisning åbnede mine øjne for, hvor meget jeg lænede mig op ad mine egne evner og mentale færdigheder i min personlige vandring med Gud. Jeg slappede ikke af … fordi jeg forventede, at jeg selv skulle gøre både det ene og det andet, før jeg kunne forvente at modtage Guds kærlighed. Og jeg sammenlignede mig selv med andre, og forstærkede derved min hjernes hovmodige tro på, at jeg vidste, hvordan Gud skulle gøre det. Faktisk indså jeg i løbet af ugen, at jeg var min egen værste fjende. Det var mig selv, der var den største hindring for, at Guds kærlighed skulle finde mig.
Selv om samtlige elever kedede sig de første par dage, endte denne uge alligevel med at få de allerbedste evalueringer. For når først vi havde fået hjælp til at give slip og overgive ansvaret og styringen til Gud, var der ikke længere noget, som kunne hindre Gud. Hans kærlighed trængte ind i vores hjerter og forvandlede os. Fx havde vi en øvelse om torsdagen, som jeg aldrig nogensinde vil glemme. Taleren udelte nogle gaver fra det norske vejvæsen, som bestod af en lineal, et hviskelæder og en blyant. Da vi havde modtaget et sæt hver, fik vi ca. 10 minutter i stilhed, hvor vi skulle give Gud plads til at tale til os igennem dette sæt af skoleredskaber. Efterfølgende gav taleren både tid og plads til, at alle kunne dele, hvad Gud havde vist dem. Så godt som alle valgte at dele noget – og det var ikke småting, der blev delt. Hver eneste person havde fået en stor og livsforvandlende åbenbaring fra Gud.
Hvad så med dig?
I denne uge ønsker Gud at gøre noget lignende i dit liv, hvis du vil give ham plads til det. Han står klar til at demonstrere, hvor meget han elsker dig. Han vil ændre dit liv, hvis du vil ydmyge dig og lade dig lede af 4 simple og barnlige sandheder: “Gud elsker dig! … Slap af! … Hold op med at sammenligne dig selv med andre! … Guds kærlighed vil finde dig!”
Bed derfor om
- At Gud må lære dig at slappe af og hvile i hans kærlighed.
- At Gud må hjælpe dig og andre til holde op med at sammenligne.
- At denne uge må blive ugen, hvor Guds kærlighed finder dig … og utallige andre.