Uge 49 – Humanismens Jesus

Skrevet af Peter Tinggaard

Heb 1,3a: “Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. … “

I vores humanistiske tidsalder præsenteres vi dagligt for et billede af Jesus, som er centreret omkring de sider af Jesu væsen, der passer bedst til vores menneskelige ønsker og præferencer. Det er en skrabet og overfladisk udgave af ham, hvor man på den ene side fejrer hans godhed, nåde, barmhjertighed og kærlighed, mens man på den anden side overser eller afviser vigtige og afgørende åbenbaringer af Jesus, fordi disse åbenbaringer enten støder os eller kræver noget af os, som vi ikke er villige til at give. Således får vi i stedet en moderne, humanistisk udgave af Jesus, som favner og rummer alle mennesker så fuldt ud, at han ikke længere støder eller forarger nogen.

Men dette er ikke Bibelens Jesus. Mens Jesus vandrede på jorden, gjorde og sagde han ting, som vakte vrede og forargelse blandt en meget stor del af hans tilhørere. Særligt blandt de rige og mægtige. Han udstillede løbende de religiøse lederes hykleri og selvretfærdighed med anklager, der var så skarpe og voldsomme, at vi fortsat bliver chokeret over hans ord 2000 år senere. For han var hverken bange for at dø eller for at miste menneskers anerkendelse, og derfor holdt han sig aldrig tilbage fra at kritisere eller irettesætte de handlinger og tankemønstre, der var forkerte og usunde i Guds øjne. Således læser vi fx, hvad der skete, da han kom til templet og så, hvordan templet var blevet forvandlet til en indbringende forretning for datidens religiøse ledere. Han blev så rasende, at han uden tøven gik i gang med at rense tempelområdet for handelsboder og dyr. Forestil jer, at Jesus kom til en af vores kirker og gjorde noget lignende i dag. Det ville slet ikke passe med vores moderne, humanistiske billede af Jesus som den gode hyrde og som syndernes bedste ven, og derfor ville vi nok blive meget fornærmet, hvis han gjorde det. Men det ændrer ikke ved, at det er en del af Guds væsen, som åbenbares for os igennem Bibelens beskrivelse af Jesus. For han er ikke bare den nådige og tilgivende Gud. Han er også den hellige og rene Gud, som hader synden af hele sit hjerte.

I vores moderne, søgervenlige kirker hører vi mange taler om Jesu kærlighed og nåde, men det er sjældent, vi hører taler om hans vrede og hellighed. Og dog er det ligeså fuldt ud en del af Guds væsen, som åbenbares igennem Jesus. Overvej fx, om du nogensinde har hørt en taler beskrive Jesu inderlige vrede vendt mod verdens ondskab, som det fremhæves igennem et vers som Åb 19,15: “Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse.” ? Eller hvornår har du sidst hørt et profetisk ord til en menighed, som er bare tæt på at være ligeså skarp og skræmmende som de ord, Jesus selv afleverer til en række af sine kirker i Åb 2-3. Fx. Åb 2,16: “Sådan har du også nogle, der ligeledes holder fast ved nikolaitternes lære. Omvend dig derfor! Ellers kommer jeg hastigt over dig og vil bekæmpe dem med min munds sværd.” Eller Åb 2,20-23: “Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt. Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger.” Eller Åb 3,16-17: “Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, … “

Hvis ikke vores billede af Jesus støder eller forarger nogen, så har vi kun en skrabet og humanistisk udgave af Jesus. Hvis hele verden oven i købet elsker vores billede af Jesus, så har vi et meget alvorligt forklaringsproblem. For der er ingen, der ville slå en sådan kærlig og nådig Jesus ihjel. Nej, men dette er heller ikke Bibelens Jesus. Den sande Jesus beskrives som en “anstødssten, en klippe til at snuble over” (Rom 9,33). Videre står der om ham i Matt 21,44: “Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.” Det er altså meningen, at vi som mennesker skal brydes og knuses i mødet med Jesus. Det er altså IKKE Jesus, der skal tilpasses vores ønsker og præferencer. NEJ! Det er os, der skal tilpasses ham. Vi skal knuses og forvandles i mødet med ham.

Hvis vi vil have en udgave af Gud, hvor han altid passer ind i vores menneskelige bokse og aldrig forarger nogen, så kommer vi derved til at få en sølle, menneskeagtig Gud. Det vil være en Gud, som formes og dannes ud fra vores billede (som en spejling af os). Men dette er det stikmodsatte af Guds oprindelige plan, hvor vi som mennesker skulle formes efter hans grænseløse billede (som levende spejlinger af ham). Altså er det ikke vores fornuft, der skal diktere, hvem Jesus er. Nej! Det er Bibelen, som åbenbarer, hvem Jesus er, og vores menneskelige intellekt og hele vores liv skal bøje knæ og ydmygt lære Gud at kende igennem alt, hvad Bibelen fortæller os om Jesus.

Faste for Danmark