Skrevet af Peter Tinggaard
Luk 17,5-6: ”Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.”
Mens Jesus vandrede på jorden gjorde han de mest utrolige mirakler. Samtidigt lærte han sine disciple, at det var troen, som banede vejen for disse fantastiske mirakler, og han bebrejdede dem faktisk for deres vantro (eller manglende tro), når de tvivlede eller når der var noget, som de ikke klarede. Fx var der en gang, hvor apostlene ikke kunne klare at uddrive en dæmon fra en lille dreng. Da de senere var alene med Jesus igen, spurgte de ham, hvorfor …. Han svarede dem med følgende ord fra Matt 17,20: “Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.”
Altså var det uden tvivl en bøn efter Guds hjerte, da de sagde til Jesus: “Giv os en større tro!” Og som den troens ekspert, som Jesus var, gav han dem det bedste svar, som han kunne give et andet menneske. Så hvis du (ligesom apostlene) har lyst til at have den slags tro i dit liv, som kan gøre det umulige muligt, så vil du kunne finde himmelske nøgler til at få “en større tro” i dit liv i Jesu ord.
Mesteren svarer først apostlenes forespørgsel med et besynderligt udsagn. “Havde I en tro som et sennepsfrø … “, så vil intet være umuligt for jer. Det var bestemt ikke det svar, som apostlene havde forventet. De beder om “større tro”, men Jesus fortæller dem i stedet, at selv den mindste smule tro er rigeligt til at gøre det umulige muligt. Med andre ord fortæller han dem: “I skal ikke fokusere så meget på at få mere og mere tro. For hvis I har selv den mindste mængde tro, vil det være rigeligt til at udrette de største mirakler. Nej, I skal i stedet fokusere på at få den rette form for tro.”
Herefter fortæller han en lignelse, som skal lære apostlene, hvordan de kan udleve den form for tro, som gør det umulige muligt.
Luk 17,7-10: “Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«”
Desværre oplever jeg, at mange karismatiske kredse har fået skabt en usund fokusering på salvede menneskers “mægtige tro”, fordi de – ligesom apostlene – meget gerne vil have en sådan tro, så de selv kan udrette fantastiske ting for Gud. Derved får de også meget mere at prale af i deres liv. Således læser de lignelsen og hører Jesus sige: “Ved troen er vi som herrer over vores omstændigheder. Og vi kan derfor befale over de umulige situationer, som møder os i livet – ligesom en herre befaler sin slave/tjener at rette sig ind efter hans vilje.” “Jeg er Herrens mægtige apostel/profet/Guds mand, og med den mægtige salvelse, som Gud har givet mig, befaler jeg dette bjerg at flytte sig!” MEN Jesus afslutter lignelsen med at gøre det klokkeklart, at det ikke er os, der er herren i lignelsen. Med andre ord siger han til apostlene: “Den tro, som gør det umulige muligt, er meget simpel, og det er faktisk ligegyldigt, om du har en mægtig tro eller blot den mindste smule tro. For vejen til mirakler går i en helt anden retning. Det afgørende spørgsmål er, om du gør, hvad Gud beder dig om at gøre.”
Det var også den form for tro, som Jesus selv udlevede. Han gjorde kun, hvad han så Gud gøre (jf. Joh 12,49-50), og han sagde kun, hvad han hørte Gud sige (jf. Joh 5,19). Samtidigt underviste han disciplene om, at det var sådan, de skulle leve deres liv.
Joh 15,5+10: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. …. ”Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.”
For ligesom en gren henter sit liv og al sin næring fra rødderne igennem stammen, således bør vi være forbundet med Jesus. Derved vil vi bære mange frugter. I v. 10 åbenbarer Jesus fra sit eget liv, hvad det egentlig indebærer, at vi bliver i ham. Det handler om at holde hans bud. Om at gøre, hvad han beder os om at gøre. Med andre ord skal det være hans tanker og ideer, som former og styrer vores liv – ligesom Jesus lod Guds tanker og ideer forme og styre alt i hans liv.
Denne forståelse af troen forklarer også, hvorfor den mindste smule tro kan være nok til at flytte bjerge. For hvis min troshandling har sit udspring i Gud – fx ved hans konkrete ledelse til at bede for et menneske, jeg møder – så vil det umulige være muligt, selv om min tro er meget lille og jeg slet ikke forventer noget. For bjerget flytter sig ikke på grund af Peters mægtige tro, men på grund af himlens Gud, som står bag ved mig, når jeg handler i lydighed mod hans ledelse. Således søger Gud ikke efter mennesker, som puster sig op med større og større tillid til salvelsen over deres liv. Nej, det han søger efter er mennesker, som vil adlyde ham – selv når det er svært og de næsten ikke forventer noget.
Bed derfor om:
– At Gud må salve vores ører og vores hjerter, så vi bliver bedre til at gøre, hvad han siger, vi skal gøre.
– At Gud må rense os for den usunde og selvcentrerede form for tro, hvor salvelsen (Helligånden) gøres til vores tjener, så vi kan få det, vi selv ønsker at få.
– At 2019 må blive året, hvor vi ser mange umulige ting ske i Danmark!