Skrevet af Peter Tinggaard
Kol 3,23: “Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker.”
Paulus skriver dette vers til en gruppe slaver i kollossenser menigheden. Hvis jeg havde været i deres sted, ville jeg have undret mig over hans udtalelse: “Hør nu her, Paulus! Vi er slaver og har slet ikke noget valg. Hvis ikke vi adlyder vores herrer, har de ret til at straffe os og til endda at slå os ihjel. I deres øjne er vi som dyr, de ejer, og derfor siger de aldrig tak. Vil du have, at vi skal være ligeså helhjertede i at tjene dem, som var det Herren selv, vi tjente?” “Ja,” ville Paulus have svaret. “For hvis I gør det, vil Herren belønne jer som var det ham selv, at I gjorde alle gerningerne for.” (jf. v. 24: “I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld.“) Med andre ord vil han behandle jer som frie mennesker, der selv valgte at give denne gerning til Gud, hvis I udfører de handlinger, som I er tvunget til at gøre, med et helhjertet hjerte – som var det Gud selv, at I gjorde gerningen for. Wow.
Personligt har jeg erfaret det samme princip på en lang række områder. Kort sagt: At det vender op og ned på det, jeg gør, når jeg lærer at gøre det af hjertet og ikke bare som en sur pligt. Fx: Når jeg giver en pengegave af pligt, føles det som om, at nogen tager noget fra mig, men når jeg gør det af hjertet, er det mig, der bliver velsignet. Når jeg bruger tid med Gud af pligt, føles det som noget, der er tungt og skal overstås, men når jeg lærer at gøre det af hjertet, bliver andagtstiden både velsignet og frugtbar. Når jeg tidligere fastede, fordi Gud sagde, at jeg skulle, fik jeg næsten intet ud af det, men da jeg lærte at gøre det af hjertet og med store forventninger, fik jeg i stedet et utal af frugter, når jeg fastede.
Det samme princip gælder også i forhold til tungetale. Jeg kan godt bede i tunger som en vane, der skal overstås. Uden tro og uden klare forventinger. For det kræver så lidt af mig, at jeg uden problemer kan tænke på alt muligt andet, mens jeg hvisker eller mumler min tungetale som en trænet refleks. Men der vil ikke være særlig store frugter af det. Hvis jeg derimod gør det af hjertet, som stod jeg og snakkede med Gud selv, vil tungetalen medføre langt større frugter og velsignelser. Og her taler jeg ikke bare af teori. Det er noget, som du vil mærke med det samme, du kobler hele dit hjerte og din tro til tungetalen. Hvis du gør tungetalen til en personlig og hellig samtale med Gud selv, vil hans respons også afspejle dette. Men det kræver som ved slaverne, at du gør det af hele hjertet for ham. Ikke for kirkens skyld, fordi alle andre beder i tunger nu. Eller for din egen skyld … for at komme af med din dårlige samvittighed.
Tungetale må således ikke behandles som en åndelig form for magi. For det er den ikke! Den er en gudgiven form for bøn, hvor Ånden hjælper os til at bede for det, som han ved, at vi har allermest brug for. Det er Åndens egne ord, som flyder igennem vores munde. Men ligesom alle andre bønner er tomme og kraftløse ord, hvis ikke de bedes med tro, så vil tungetalen heller ikke ændre noget, hvis ikke den bedes med tro. Jeg tror, at dette er grunden til, at kristne generelt beder alt for lidt i tunger. For de har ikke lært at bede af hele hjertet og med al deres opmærksomhed, og derfor har de heller ikke erfaret, hvilke enorme velsignelser, som tungetalen giver.
Der kunne skrives meget mere teori om dette, men jeg vil i stedet anbefale dig at afprøve det. Afsæt mindst 5 min. om dagen til at bede i tunger i den kommende uge, hvor du fokuserer på det, du beder om og målrettet stræber efter at give bønnen mest mulig plads i dit hjerte. Med andre ord må du ikke tænke på andet i disse fem minutter. Lad dit hjerte blive fyldt med tro ved at reflektere over, at det nu er Åndens egne ord, som flyder igennem dig. Det er altså bønner, som på forhånd er godkendt af Gud, og som ikke er forurenet på nogen måde af dit hjertes fejl og mangler.
Hvis du vil gøre det af hele hjertet, kræver det samtidigt, at du giver Ånden plads til at fylde dit hjerte og til at inspirere dig, mens du beder. Måske vil han inspirere dig til at råbe tungerne ud. Eller til at gøre tungetalen til en sang. Eller måske vil lede dig til at bevæge dig eller danse, mens du taler i tunger. Det lyder måske lidt underligt, men giv det en chance.
Da jeg selv afprøvede denne metode, fik jeg bønnesvar med det samme. Forud for denne bønnestund havde jeg ikke solgt en eneste bog fra min hjemmeside i over en måned, men kort efter, at jeg havde bedt bønnen færdig, fik jeg en ordre over nettet. Og næste morgen kom der endnu en ordre. Samtidigt kunne jeg mærke, at der var en hel anden kraft tilstede til at berøre og forvandle mit indre, når jeg bad på denne måde.
Bed derfor om:
- At Gud i denne uge må hjælpe os til at bede i tunger med tro og lidenskab.
- At han må give os hurtige og tydelige bønnesvar, som vil forstærke vores tro.
- At tungetalens gave igen må blive et ligeså mægtigt våben i kirken, som den var det på Paulus´ tid. (jf. sidste andagt)