Skrevet af Peter Tinggaard
Sl 103,3: “Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme.”
Siden jeg afsluttede min 21 dages faste på vand for et par uger siden, har jeg flere gange oplevet, at jeg vågner om natten og beder i flere timer, samtidigt med at Gud planter tanker og visioner i mit hjerte. En af disse nætter handlede både mine bønner og de tanker, som Gud gav mig, om at se et stort gennembrud af helbredelser i Danmark.
Det startede dog allerede om aftenen, før den pågældende nat. Jeg kontaktede en ven, fordi jeg skulle spørge ham om noget. Men inden vi afsluttede samtalen, spurgte jeg ham, om jeg måtte bede for hans kone i telefonen. Hun har desværre haft kræft i flere år og ifølge lægerne har hun ikke meget tid igen. Mit tilbud denne aften var – hvis jeg skal være ærlig – mest af alt et udtryk for, at jeg tænkte, at jeg som forbeder burde tilbyde en ven denne slags bøn. Jeg havde ikke nogen stærk tro eller en forventning om, at min bøn ville medføre nogen ændring. Men idet jeg begyndte at bede, blev jeg hurtigt overvældet af et hjerte og en tro, som var langt større end den, jeg selv har. Jeg mærkede en salvelse og en nød for at bede for syge, som var langt større end det, som jeg normalt har. Da jeg kort efter afsluttede samtalen, kunne jeg mærke, at min bøn om helbredelse havde plantet noget i mit hjerte. Både en byrde og en længsel. Min kone som havde været i stuen, mens jeg snakkede i telefon, bemærkede også, at der havde været noget helt specielt ved min bøn.
Det var med denne oplevelse i tankerne, at jeg nogle timer senere gik i seng. Da jeg vågnede ved omkring 2-tiden om natten og ikke kunne sove igen før kl 05, var det netop min byrde for den kræftramte kone, som fyldte mit hjerte. Jeg lå i sengen og bad i mere end to timer – uden at blive træt. Det var faktisk en meget usædvanlig oplevelse for mig. Mens jeg bad for denne kvinde, så jeg et syn af et tykt lag is over hende, som hindrede helbredelsen, og derfor bad jeg i lang tid – med en stærk nød på mit hjerte – om at Gud måtte hjælpe os til at bryde igennem isen. Jeg forestillede mig faktisk, at jeg med mine bønner stod og hakkede på isen, så jeg gradvis nærmede mig et gennembrud. Men efter ca en halv times bøn med dette fokus, var synet fortsat det samme og der var fortsat rigtig meget is tilbage, som skulle brydes igennem.
På dette tidspunkt ændrede mit fokus på bønnen sig. Jeg begyndte at bede mere overordnet for Danmark om et gennembrud i vækkelser, og jeg nævnte ved navn en række venner og bekendte, som virkelig har brug for at opleve Guds indgreb. Samtidigt bragte jeg mine frustrationer og min tvivl over, at vi desværre ser alt for få mirakuløse helbredelser i Danmark. Fx har jeg bedt i timevis for flere venner og bekendte med kræft og andre sygdomme, som alligevel endte med at dø. Og siden jeg ærlig talt har haft langt flere erfaringer af, at Gud ikke helbreder livstruende sygdomme end af de gange, hvor Gud griber ind, så har mine “mislykkede” forsøg desværre plantet en dyne af vantro i mit hjerte, når jeg beder for folk med livstruende sygdomme.
Jeg bekendte selvfølgelig mit hjertes vantro og bad Gud om hjælp og renselse. Både på mine egne vegne og på hele kirkens vegne i Danmark. Da jeg havde gjort dette, gav Gud mig et nyt syn. Jeg så igen et tykt lag af is – og denne gang så jeg, at isen dækkede hele Danmark. Men kort efter så jeg en række personer, hvor det, der kendetegnede dem alle sammen, var dette. De var alle sammen personer, som har taget store skridt i at gå ud på gaden og bede for de syge. De havde hver især en hakke til at angribe isen, men deres små hakker skabte ikke de store gennembrud. Kun mindre gennembrud. I synet skete der dog det, at de stillede sig sammen og derved blev deres hakker forbundet til en stor og lang hakke, som havde en helt anden kraft til at bryde igennem isens tykke lag. I forlængelse af dette syn oplevede jeg, at Gud talte til mit hjerte om, at det er tid til at samle forbederne til en weekend, hvor vi skal bane vejen for et stort gennembrud af isen. Og til denne weekend skulle vi ikke blot invitere landets forbedere, men også de tjenester, der allerede går på gaden og beder for de syge. Ved at bede for dem og sammen med dem, vil vi skabe en situation, hvor der bliver kraft til at skabe et stort gennembrud.
Bed derfor om:
- At Gud må lede mig og de andre ledere, som jeg vil dele denne vision med, til at følge Åndens ledelse.
- At Gud må hjælpe os til at forbinde tjenesterne og vores hjerter på en sådan måde, at vi kan bede og virke med langt større kraft i Danmark.
- At Gud må hjælpe os til at bryde igennem den is af vantro og tvivl, som bremser så meget i Danmark.
