Skrevet af Peter Tinggaard
Vi er skabt til at mærke vores omgivelser Når man beder – enten alene eller sammen med andre – kommer man helt naturligt i kontakt med forskellige åndelige væsener. Det lyder måske skræmmende for nogen, men der er ingen grund til at blive bange. Slet ikke. For alle mennesker påvirkes konstant af den åndelige verden, og Gud har selv skabt os med denne ”indbyggede evne”. En evne til at mærke og erfare det, som er omkring os, så vi ved denne sansning har mulighed for at modtage impulser og signaler udefra. Sådan fungerer det både i den fysiske verden og i den åndelige verden.
Vi kender det alle sammen fra den fysiske verden. Ethvert menneske har som udgangspunkt fået fem sanser, og vi bruger dem dagligt til at finde vej, til at undgå farer, til at vælge den rigtige mad, og til et utal af andre ting. Disse sanser gør det også muligt for os at være i kontakt med andre mennesker, så vi ser og bliver set, hører og bliver hørt, og rører og bliver rørt.
I den åndelige verden oplever vi meget af det samme, men det hele foregår på et andet plan end det, som umiddelbart kan måles, og den vestlige verdens overfokus på den fysiske, målbare verden har givet os en grundig træning i at overse og bortforklare de signaler, som vores ånd opfanger. Dog har Gud skabt os med en ånd, fordi han selv er ånd, og fordi han først og fremmest vil kommunikere med os på det åndelige plan. Således er vi skabt med en evne til at opfange impulser fra den åndelige verden – både fra Gud og fra andre åndelige væsener. Disse impulser påvirker os langt mere, end vi umiddelbart tror.
Tænk på det, Paulus siger i Ef 6,12. Vores kamp er ikke imod kød og blod, men imod åndsmagter. Det er altså ikke moster Emma, der skal overtales med list og visdom, før hun kan tage imod evangeliet. Nej, kampen for hendes sjæl udspilles først og fremmest i det åndelige og det er dér, at det afgøres, hvilken åndelig indflydelse, hun skal udsættes for. I sidste ende er det selvfølgelig hendes eget valg (vi er jo ikke robotter), men den åndelige atmosfære over hendes liv bestemmer, hvor let eller hvor svært det er for hende at træffe det afgørende valg.
Hvis man rejser til et andet land eller til en anden by, vil man ofte komme til at mærke en ændring i atmosfæren. Dette er helt naturligt, og du har sikkert prøvet det mange gange selv. Der er imidlertid stor forskel på, hvor sensitiv den enkelte er på disse ændringer. Nogle mennesker mærker sådanne svingninger med det samme, mens andre stort set aldrig mærker noget. Dog ved vi, at absolut ALLE bliver påvirket af den åndelige atmosfære, som de bliver udsat for. Påvirkningen kan ikke måles direkte med videnskabelige redskaber, men den kan spores indirekte igennem statistikker for en by eller et område. Fx ved en høj rate af selvmord, depressioner, mord, skilsmisser og lignende. Eller ved en stor modtagelighed for evangeliet kontra et område med næsten ingen modtagelighed.
Desværre er vi som tidligere nævnt meget påvirket af den vestlige verdens overfokus på den materiale verden, så vi typisk overser eller bortforklarer den indflydelse, der kommer fra den åndelige verden. Vi vil helst ikke forholde os til den – på trods af Paulus´ undervisning om, at det er i den åndelige verden, at den egentlige kamp udspilles. Men Gud kalder os til at vokse op til modenhed – også på dette område. Han har fx givet kirken en nådegave til at skelne ånder (jf. 1 Kor 12,10 og 2 Kor 2,11), fordi han vil, at vi skal opfange, hvad der foregår i den åndelige verden.
Rent praktisk vil vi som forbedere modtage informationer om den åndelige verden på mange forskellige måder. Kundskabsord, visdomsord, billeder, syner, tanker, tydelige mavefornemmelser osv. De fleste forbedere har prøvet at få sådanne signaler fra Helligånden. De taler typisk ”direkte” til os i forhold til det, vi er ved at bede for. Men når det drejer sig om det dæmoniske eller om menneskers dybe sår, så vil de signaler, som vi modtager, ofte virke mere ”indirekte” i deres form. Lad os se på en række af de mest almindelige måder, vi som forbedere kan erfare dette:
A) Forskellige tanker, som kommer til os, mens vi beder. Fx ”Jeg duer ikke til noget”, ”Alt er håbløst” osv. Hvis vi vurderer, at sådanne tanker ikke kommer fra os selv, kan de meget vel afspejle de tanker, som den person eller det folk, man er ved at bede for, er bundet af.
B) Forskellige følelser: Fx kan skyldfølelse, ligegyldighed, sorg, eller vrede nogle gange afsløre en del om den eller dem, som man er ved at bede for – særligt hvis følelserne føles ”fremmede” for forbederen.
C) Ved skriftsteder eller konkrete bibelske sandheder, som bliver plantet i vores sind ved Helligånden. Fx fik jeg til et bedemøde et skriftsted i tankerne, hvor der står: “Du skal ikke bede for dette folk!” (Jer 11,14) Men jeg delte det ikke med nogen, fordi det ikke gav nogen mening for mig. I dag forstår jeg dog, at verset sikkert var en nøgle til at forstå, hvad folket følte og tænkte i forhold til dem selv. De forventede ikke at få andres hjælp og støtte.
D) En fysisk reaktion, som mærkes i kroppen. Folk, der arbejder med uddrivelse af dæmoner mærker ofte nogle genkendelige fysiske reaktioner, som fortæller dem, at der er dæmoner på spil. På samme måde vil forbedere kunne opleve noget lignende, når de beder. Det kan typisk være hjertebanken, varme i hænderne (eller et andet sted på kroppen), åndebesvær, en lugt, næsen opfanger, osv..
Hvis vi forventer at Helligånden vil kommunikere alt ”direkte” til os, vil vi gå glip af en masse. For mange af de signaler, som vi kan opfange, er ikke talt ”direkte” til os, men er snarere en slags åndelige porte ind i andres liv, hvorigennem vi faktisk kan mærke og erfare noget af det, som andre kæmper med. Det er ikke noget at frygte, for Helligånden beskytter os og det er ham, der åbner døren for sådanne signaler.
Bed derfor om:
- At nådegaven til at bedømme ånder må blive givet til mange forbedere.
- At Gud må lære os at opfange de åndelige signaler, som vi modtager.
- At Gud må fjerne den frygt mange kristne har for at mærke den åndelige verden.