Skrevet af Peter Tinggaard
2 Kor 1,21-22: “Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter.”
Bibelen er fyldt med vers om Helligånden, som beskriver, hvad Gud har givet os igennem denne tredje person i treenigheden. Han er den, som vil minde os om alt, hvad Jesus har sagt og han vil herliggøre ham på utallige måder. Han vil sætte os fri, trøste os, rense os, styrke os, hjælpe os og meget, meget mere. Der kunne laves en meget lang liste med de ting, han giver og gør for os, men i denne andagt vil vi først og fremmest tage udgangspunkt i den sidste del af ovenstående vers. Helligånden er givet til os som en pant på vores himmelske arv.
Men hvad menes der med, at Gud har givet os Ånden “som pant i vore hjerter”?
Det græske ord, som oversættes til “pant” på dansk, er ordet “arrabon”. Det er oprindeligt et hebraisk ord, men bruges altså også på græsk. En “arrabon” er en pant eller en forudbetaling fra køberen, som stadfæster handelen. Når nogen betalte en “arrabon” for noget, så signalerede det flere ting. For det første fungerede forudbetalingen som et løfte fra køberen om, at han med sikkerhed ville købe denne ting. Ved at give denne “arrabon” til sælgeren, blev det slået fuldstændig fast, at den pågældende handelsvare var sat til side for ham og ikke måtte købes af andre. For det andet betød forudbetalingen, at køberen i fremtiden ville betale endnu mere for varen. Han ville altså senere betale resten af den pris, som han havde aftalt med sælgeren.
Når ordet “arrabon” bruges om Helligånden i forhold til os, skaber det et sprogligt billede med nogle interessante budskaber. I dette billede er Gud køberen og den kristne er sælgeren, som sælger sig selv til Gud. Helligånden er den forudbetaling eller “arrabon”, som Gud har givet til os for at forsegle og forankre handlen. Han er med andre ord vores sikre garanti på, at vi ikke længere kan købes af andre end Gud. Hans tilstedeværelse i vores liv proklammerer således både, at vi tilhører Gud og at vi i fremtiden kan forvente yderligere belønning eller betaling fra Gud. Han er med andre ord en herlig forsmag på alt, hvad Gud vil give til os. For det er igennem ham, at vi får den ene forsmag efter den anden på de utallige og ubeskrivelige velsignelser, som venter på os i himmelen.
Ef 1,13b-14: “i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet [arrabon] på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.”
Mens jeg studerede betydningen af ordet “arrabon”, opdagede jeg en pudsig detalje, som også passer rigtig godt i forhold til Helligånden.Ordet “arrabona” bruges i dag på moderne græsk om en forlovelsesring. En sådan ring er selve “tegnet” eller “beviset” på, at vedkommende har sagt “ja” til sin kommende ægtefælle, men den erklærer også, at der venter et bryllup i fremtiden, hvor bruden og brudgommen skal forenes for evigt. Det er det, Åndens tilstedeværelse i vores liv proklammerer: Vi tilhører brudgommen Jesus og kan ikke længere gives til andre, for vi har givet ham vores “JA” og har derfor fået Ånden som bevis fra Gud. Men der venter os fortsat et himmelsk bryllup en gang i fremtiden, hvor vi skal forenes helt med ham.
Vi tilhører ham … men vi har endnu mere i vente end det, vi allerede har fået!
Den Paulus, som beskrev Helligånden som vores “arrabon”-betaling fra Gud, havde selv smagt og erfaret begge dele af budskabet. Han vidste, at han tilhørte Gud, fordi han havde Guds egen Ånd i sig. Men Åndens åbenbaring over hans liv havde også afdækket utallige glimt af den arv, som Paulus (og andre kristne) ville få i fremtiden. Derfor hører vi fx Paulus sige følgende i Rom 8,18: “Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os.“ Han havde selv smagt langt mere lidelser og smerte end de fleste andre kristne, men han mente alligevel, at de velsignelser, der ventede ham i himlen, var så fantastiske, at de LANGT OVERGIK ALLE NUVÆRENDE LIDELSER.
Han havde en ubeskrivelig passion for at formidle Guds nåde og kærlighed til hedningerne, men på trods af dette, var hans længsel efter himmelen endnu større – på grund af de ting, som Ånden havde vist ham. Derfor kunne han fx sige følgende i Fil 1,22-24: “Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer.”
Bed derfor om:
- At Helligånden som vores “pant” eller “arrabon”-betaling må få lov til at proklammere, at vi tilhører Gud og at vi har langt større ting i vente.
- At Helligånden må åbenbare så meget for dig, at du selv må blive fyldt med længsel efter din himmelske fremtid.