Skrevet af Peter Tinggaard
1 Mos 2,15: “Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.”
Sl 115,16: “Himlen er Herrens himmel, men jorden gav han menneskene.”
Efter at Gud havde skabt jorden, gav han ansvaret for den til menneskene. Det var altså vores ansvar at tage herredømme over den og vogte den. Vi skulle vandre sammen med Gud og lære fra ham, således at vores herredømme på jorden mere og mere kom til at afspejle hans herredømme i Himlen. Ligesom vi beder i Fader Vor: “Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden.”
Dette gudgivne mandat til at tage vare på jorden var tæt forbundet med menneskets relation til Gud. Det var aldrig noget, som vi skulle ordne på egen hånd. Jordens vedvarende velsignelse og beskyttelse var noget, der skulle komme fra Gud … hvis menneskeheden bevarede kontakten med ham og gav ham plads til at herske igennem os. Derfor har vi fx kendte vers som 2 Krøn 7,14, der proklamerer, hvordan vi kan redde og genoprette jorden. “[Hvis] mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land.” Dette er Guds løsning til at redde naturen.
Der er selvfølgelig nogle steder i Bibelen, der direkte taler om menneskets behandling af naturen og af Guds dom over os, når vi ikke tager vare på den. Fx siger profeten Jeremias i Jer 29,10, at Israels folk blev fjernet fra landet i 70 år, så landet kunne få den hvile, Gud i loven havde krævet landet skulle få (jf 3 Mos 25,4), men som folket ikke havde givet landet. Men dette er ikke særlig udbredt. Bibelens primære forklaring på, at naturen kommer under en forbandelse og lider, er forbundet med to ting: 1) Menneskets relation til Gud. 2) Menneskets relation til andre mennesker. Her vil jeg lade Bibelen tale for sig selv …
- Menneskets relation til Gud
Mal 2,2a: “Hvis I ikke adlyder og ikke lægger jer på sinde at give mit navn ære, siger Hærskarers Herre, sender jeg forbandelsen over jer og gør jeres velsignelse til forbandelse … “
5 Mos 29,25-26: “De gik hen og dyrkede andre guder og tilbad dem, guder, som de ikke før havde kendt, og som Herren ikke havde tildelt dem. Da flammede Herrens vrede op mod det land, så han bragte hele den forbandelse over det, som er skrevet i denne bog.”
Haggai 1,9b-10: ” … Hvorfor? siger Hærskarers Herre. Fordi mit hus ligger i ruiner, men I har travlt med hver sit hus. Derfor holder himlen duggen tilbage, jorden holder sin afgrøde tilbage.”
2. Menneskets relation til hinanden
1 Mos 4,11-12: “Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!«”
Mal 3,24: “Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.”
4 Mos 35,33: ” I må ikke vanhellige det land, I bor i. Blod vanhelliger landet, og for det blod, der udgydes i det, kan der kun skaffes landet soning ved blodet af den, der udgød det.”
Es 24,4-6: “Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen. Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat buddet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage.”
Humanismens løsning er ikke Guds løsning
Det lyder så rigtigt, når verdens ledere taler om at beskytte jorden. Men den samme humanistiske ånd, som driver denne dagsorden frem, arbejder også på at gennemtvinge “kvindens ret” til at dræbe sit ufødte barn. Den samme ånd, som taler fred og tolerance, viser sig igen og igen at være i direkte opposition til Bibelens bud og sandheder. Det er humanismens ånd, der siger: Vi kan klare os selv. Vi kan løse alle vores problemer uden Gud. Dette er dybt problematisk af to grunde. For det første er det en illusion. De mange tiltag, som verdens ledere sætter i gang, har kun en minimal virkning på naturens gang. For det andet er det selv i bedste fald et skridt frem og mange skridt tilbage. For selv hvis mennesker kunne klare at redde jorden med menneskelige tiltag – uden at bøje knæ for Gud – ville vores totale afvisning af Gud, medføre langt værre konsekvenser end det, vi ser i verden i dag.
Løsningen er altså IKKE, at vi som mennesker selv skal ordne problemet! For løsningen kan ikke komme fra os. Det er vores relation til Gud og vores behandling af hinanden, som er de primære faktorer bag landets tilstand. Guds velsignelse hviler over det land, som bøjer knæ for ham og adlyder ham. Men der kommer straf og forbandelse over det folk, som vender Gud ryggen og som behandler sine medmennesker dårligt.
Vi er ikke vant til at tænke i disse baner, men det er ikke tilfældigt, at de lande og områder, som har været underlagt muslimsk herredømme i århundreder er nogle af de mest golde og ufrugtbare i hele verden. På den anden side ser vi, hvor meget velsignelse og frugtbarhed, der er over de lande, som har været kristne i århundreder.
Bed derfor om:
- At Gud må åbne kirkens øjne for det, Bibelen fortæller os om naturen. Kort sagt: Naturens helbredelse og velsignelse afgøres først og fremmest af menneskenes relation til Gud.
- At Gud må afsløre de humanistiske magter, som står bag den grønne dagsorden, som verdenslederne er styret af.
- At Gud må lære os, hvordan vi skal forholde os til naturen, så vores tanker og handlinger må bringe ære til ham.