Uge 23 – At bedømme ånder

Skrevet af Peter Tinggaard

Denne andagt er taget fra bogen “At bede sammen”, som kan downloades helt gratis via link nederst på siden.

Vi er skabt til at mærke vores omgivelser

Når man beder – enten alene eller sammen med andre – kommer man helt naturligt i kontakt med forskellige åndelige væsener. Det lyder måske skræmmende for nogen, men der er ingen grund til at blive bange. Slet ikke. For alle mennesker påvirkes konstant af den åndelige verden, og Gud har selv skabt os med denne ”indbyggede evne”. En evne til at mærke og erfare det, som er omkring os, så vi ved denne sansning har mulighed for at modtage impulser og signaler udefra. Sådan fungerer det både i den fysiske verden og i den åndelige verden.

Vi kender det alle sammen fra den fysiske verden. Ethvert menneske har som udgangspunkt fået fem sanser, og vi bruger dem dagligt til at finde vej, til at undgå farer, til at vælge den rigtige mad, og til et utal af andre ting. Disse sanser gør det også muligt for os at være i kontakt med andre mennesker, så vi ser og bliver set, hører og bliver hørt, og rører og bliver rørt. Samtidigt lærer vi igennem vores sanser at vælge det, som er godt for os, og at undgå det, som ikke er godt for os. Fx lærer vi (forhåbentligt) igennem vores forældres ord og berøringer, at det er godt at være nær ved dem, der elsker os. Modsat lærer vi at holde hænderne fra varme ting, hver gang vi rører ved en kogeplade. Det er altså de signaler, som vi modtager igennem vores sanser, som lærer os at holde os til det gode og at undgå det, som ikke er godt.

Vi er skabt til åndelig kommunikation

I den åndelige verden oplever vi meget af det samme, men det hele foregår på et andet plan end det, som umiddelbart kan måles, og den vestlige verdens overfokus på den fysiske, målbare verden har givet os en grundig træning i at overse og bortforklare de signaler, som vores ånd opfanger. Dog har Gud skabt os med en ånd, fordi han selv er ånd, og fordi han først og fremmest vil kommunikere med os på det åndelige plan. Således er vi skabt med en evne til at opfange impulser fra den åndelige verden – både fra Gud og fra andre åndelige væsener. Og disse impulser påvirker os langt mere, end vi umiddelbart tror.

Tænk på det, Paulus siger i Ef 6,12. Vores kamp er ikke imod kød og blod, men imod åndsmagter. Det er altså ikke moster Emma, der skal overtales med list og visdom, før hun kan tage imod evangeliet. Nej, kampen for hendes sjæl udspilles først og fremmest i det åndelige og det er dér, at det afgøres, hvilken åndelig indflydelse, hun skal udsættes for. I sidste ende er det selvfølgelig hendes eget valg (vi er jo ikke robotter), men den åndelige atmosfære over hendes liv bestemmer, hvor let eller hvor svært det er for hende at træffe det afgørende valg.

Hvis man rejser til et andet land eller til en anden by, vil man ofte komme til at mærke en ændring i atmosfæren. Dette er helt naturligt, og du har sikkert prøvet det mange gange selv. Der er imidlertid stor forskel på, hvor sensitiv den enkelte er på disse ændringer. Nogle mennesker mærker sådanne svingninger med det samme, mens andre stort set aldrig mærker noget. Dog ved vi, at absolut ALLE bliver påvirket af den åndelige atmosfære, som de bliver udsat for. Påvirkningen kan ikke måles direkte med videnskabelige redskaber, men den kan spores indirekte igennem statistikker for en by eller et område. Fx ved en høj rate af selvmord, depressioner, mord, skilsmisser og lignende. Eller ved en stor modtagelighed for evangeliet kontra et område med næsten ingen modtagelighed.

Det er typisk de personer, der er mest sensitive i forhold til den åndelige atmosfære, der påvirkes mest af den, men samtidigt medfører deres sensitivitet, at de får mere viden og indsigt om den åndelige verden, og denne viden kan være til stor hjælp, når man skal bede. Således er disse personer en gave til kirkerne, men de har virkelig brug for støtte og opbakning, hvis de skal lykkes i deres opgave.

Vi overser og bortforklarer meget

Desværre er vi som tidligere nævnt meget påvirket af den vestlige verdens overfokus på den materiale verden, så vi typisk overser eller bortforklarer den indflydelse, der kommer fra den åndelige verden. Vi vil helst ikke forholde os til den – på trods af Paulus´ undervisning om, at det er i den åndelige verden, at den egentlige kamp udspilles. Men Gud kalder os til at vokse op til modenhed – også på dette område. Han har fx givet kirken en nådegave til at skelne ånder (jf. 1 Kor 12,10 og 2 Kor 2,11), fordi han vil, at vi skal opfange, hvad der foregår i den åndelige verden.

Det kan godt være, at du fortsat har lyst til at gøre som en struds, der skjuler hovedet i jorden, hver gang nogen snakker om den åndelige kamp, men du skal ikke tro, at du derved undgår at blive påvirket af den åndelige atmosfære, der er over et sted. For Satan er ikke en gentleman, der venter med at angribe til du siger: ”klar”. Den eneste ”gevinst”, du får ved at skjule hovedet, er, at du (og kirkerne som helhed) kommer til at undvære meget af den hjælp, som Gud står klar til at give os.

Lad os derfor bede om, at Gud må lære os at bedømme ånder, så vi kan blive de åndelige krigere, som vi er kaldet til at være!

Hele bogen kan downloades gratis HER

Faste for Danmark