Skrevet af Peter Tinggaard
Sl 45,8: “”Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olje frem for dine lige.”
Jesus var et enestående menneske, der boblede over med glæde og spredte liv og lægedom, hvor end han kom frem. Derfor skete det igen og igen, at tusindvis af mennesker samledes omkring ham, fordi de oplevede, at denne Jesus fra Nazaret havde fået en kraft og en salvelse fra Gud, som vendte op og ned på deres liv. De syge blev helbredt, de fangne blev sat fri og de gode nyheder blev afleveret på en måde, så mennesker blev forelsket i Gud og endelig forstod, at Gud ikke var en vred og fjern Gud, men en kærlig og nærværende himmelsk far. Jeg tror slet ikke, at vi kan forestille os, hvor meget glæde, der vældede frem ved hans massemøder.
Lad os dog alligevel gøre et forsøg på at forstå deres glæde ved at sætte os i deres sted: Forestil dig, at din mor, som har været sengeliggende med sygdom og voldsomme smerter i årevis, bliver øjeblikkeligt helbredt og genoprettet af Jesus ved en enkelt bøn. Det er så utroligt, at dit hjerte har svært ved at rumme glæden og taknemligheden, som fylder dit hjerte. Kort efter ser du Jesus røre ved din bedste ven fra barndommen, hvilket du faktisk bliver forarget over. For denne ven er blevet spedalsk og lever udenfor byen (udstødt og forkastet af mennesker). Han er erklæret uren af præsterne og hans krop bliver langsomt, men sikkert ædt op indefra, hvorved kropsdel efter kropsdel visner og dør. Alt i alt et stakkels, stakkels menneske. Men i det selvsamme øjeblik Jesus rører ved ham – den urene og forkastede mand, som loven krævede at alle skulle holde sig langt væk fra – bliver han helbredt for al sin sygdom og alle hans kropsdele bliver genoprettet, mens du ser på det. Jesus har på kort tid givet dig både din mor og din bedste ven tilbage. Sådan fortsætter Jesus med at helbrede den ene efter den anden i din by, og hver eneste helbredelse medfører glæde og latter og liv. Han uddriver også dæmoner fra nogle stakkels mennesker, som endelig bliver fuldstændig fri og de jubler næsten mere end de syge, som er blevet raske. Det er sådanne himmelske scenarier, vi skal forstille os, når vi læser vers som Luk 4,40: ”Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem.” For der er virkelige, lidende mennesker bag hver eneste helbredelse og der er både familie og venner bag de fleste personer, som bliver helbredt.
Derfor skabte det en ægte og dybfyldt eksplosion af glæde, når Jesus drog igennem en by. Men selv om langt de fleste blev glade og begejstrede for helbredelserne, så var der alligevel ingen, der blev mere begejstret og glad end Jesus. For der var ingen, som elskede de svage og syge mere end ham. Ikke engang deres egne familier. Han strålede af glæde, taknemlighed og hengiven kærlighed til sin Abba far, hver gang han så et af sine højt elskede mennesker blive sat fri.
I denne sammenhæng er det interessant, at se på to profetier om Jesus fra det Gamle Testamente. Det første profeti er fra Sl 45,8: ”Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olje frem for dine lige.” Her har vi et profetisk udsagn om jødernes kommende Messias, og den rummer nogle fantastiske åbenbaringer om ham. For det første ville han være et menneske, der ”elsker ret og hader uret”, hvilket fortæller os, at den kommende Messias ville være enormt optaget af at overholde Guds bud og regler. Men han ville også være et menneske med en voldsom mængde glæde. Ifølge ovenstående vers ville disse to sider af hans liv faktisk være tæt forbundet. For hans store lidenskab for at overholde Guds bud fremhæves netop som årsagen til, at Gud ville salve ham med en enestående mængde glæde. Hans lydighed mod Gud ville altså være af en sådan grad, at Gud ville gøre ham til ”det lykkeligste menneske på jorden” – ”salvet med glædens olje frem for din lige”.
Vi har et andet profeti om Jesus i Es 61, som også taler om glædens olie. Det var denne profeti, som Jesus selv udvalgte og læste offentligt i en synagoge i Nazaret, da han skulle åbenbare, hvem han virkelig var. Luk 4,18-19: ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Jesus læste kun de to første vers af Es 61, inden han lukkede bogrullen og erklærede; ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” Med andre ord: Jeg er den, som dette profeti omhandler! Esajas profeti standser dog ikke, hvor Jesus standsede. Den fortsætter i vers 3 med følgende uddybning af de første vers: ”for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod.” Samlet set betyder dette, at Jesu tjeneste ville bane vejen for de mest vanvittige og uligevægtige byttehandler, man kan forestille sig. Igennem ham ville mennesker billedlig talt få ”hovedpynt i stedet for aske, …. glædens olie i stedet for sørgedragt …. og lovsang i stedet for svigtende mod.” Den ”glædens olie”, som jødernes forjættede Messias ville have, skulle altså ikke bare være til ham selv. Hans gudgivne glæde skulle deles! Den himmelske salve af glæde og kraft, som Gud ville give ham, skulle flyde videre fra ham til enhver, der var tynget af sorg og modløshed. Igennem ham skulle de fange sættes fri, de blinde skulle blive seende igen, de fattige skulle modtage et godt budskab og glædens olie skulle tilbydes til enhver, der havde sørgedragt på (hvilket er et godt billede på enhver, der omvender sig).
Lad os i denne uge bede om dette: At glædens olie må fylde vores hjerter og flyde videre fra os til andre mennesker.