Skrevet af Peter Tinggaard
Neh 8,10b: ”Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!” Mere præcist oversat – som de fleste engelske oversættelser: ”Herrens glæde er jeres styrke!”
Da jeg kort før sommeren 2015 blev ledt til at faste i 40 dage, oplevede jeg både en overnaturlig glæde og en boblende forventning over den forestående faste. På det tidspunkt havde jeg aldrig nogensinde oplevet, at jeg rent faktisk kunne glæde mig til en fastetid. Jeg havde fastet en del gange før, men det var altid noget, som skulle overstås. En lydighedshandling, som jeg gennemførte med en stålsat vilje og med sammenbidte tænder. Jeg gjorde det, fordi Gud sagde, at jeg skulle gøre det, men der var ingen forventningens glæde forbundet med fasten. Men som sagt gjorde Gud noget overnaturligt forud for denne faste. Ja, det var faktisk selve oplevelsen med at mærke denne forventningens glæde overfor den forestående faste, som overbeviste mig om, at dette var Guds ide og ikke bare min.
Siden hen demonstrerede selve fasten, og hvad Gud gjorde igennem den, at den virkelig var Guds ide. Den havde en sådan livsforvandlende påvirkning af mit liv, at den satte en masse nye ting i gang. Gud åbenbarede sit faderlige hjerte på en sådan måde, at det ændrede mit hjerte og gav mig et faderhjerte både i forhold til mine egne børn og i forhold til andre mennesker. Jeg blev sat fri fra menneskefrygt, og det har givet mig en forbavsende frihed i tjenesten. Derudover antændte Gud en erfaret og levende tro på, at fastens disciplin virkelig er en fantastisk gave fra Gud.
Jeg nævner denne faste, fordi jeg nu står i en lignende situation. Gud har ledt mig til at faste i 21 dage (fra d. 4 marts), og jeg glæder mig igen som et lille barn før juleaften. Jeg går rundt og smiler i løbet af dagen, når jeg tænker på denne tid, for jeg har meget store forvetninger til, hvad Gud vil gøre. Helt konkret har Gud udfordret mig til at skrive en bog om glæde i løbet af disse 21 dage. Jeg må ikke gå i gang med bogen, før jeg indleder fasten d. 4 marts … og hele bogen skal afsluttes inden fasten afsluttes d. 24 marts (minus korrektur og layout af bogen, som gerne må gøres efter d. 24 marts). For det skal være Guds bog og ikke min.
Emnet “glæde” har optaget mig igennem flere år og jeg har også holdt en del taler om glæde. Faktisk har jeg i lang tid haft lyst til at skrive en bog om netop glæde, fordi Gud har givet mig så meget åbenbaring og inspiration i forhold til dette emne. Dog fornemmer jeg alligevel, at der er noget meget større på spil end blot muligheden for at skrive en god bog om Guds glæde. For denne bog skal ikke blot fyldes med gode, teoretiske tanker om glæden. Nej, Gud vil forløse sin himmelske glæde igennem bogen – både i mit liv og i andres liv.
Glæden er Guds kraftkilde
Lad mig prøve at forklare, hvad Gud har vist mig i løbet af de sidste par år, som har klargjort mig til at skrive denne bog nu. For ca. 6-7 år siden, åbenbarede Gud på en syv dages stilleretræte, at jeg havde en masse skam i mit liv, men inden jeg afsluttede denne retræte, havde Gud gjort et fuldstændigt overnaturligt værk i mit liv, hvorved han brød skammens magt i mit liv. Jeg oplevede så meget glæde og frihed, efter at skammens mørke var blevet brudt, men der opstod også en meget trist bivirkning. Uden skammens mørke magt i mit liv, havde jeg slet ikke den samme viljestyrke længere. Jeg opdagede, at min meget stærke vilje og udholdenhed i blandt andet bøn, var direkte forbundet med negative tanker. Jeg holdt ud i tjenesten, fordi jeg var bange for at svigte eller for ikke at gøre det godt nok. Mest af alt var jeg vel bange for, at andre skulle opdage, at jeg ikke var så “åndelig” og “stærk”, som jeg gerne ville være. Men nu hvor skammens magt var blevet brudt, så forsvandt min stålsatte vilje fuldstændigt. Nu kunne jeg give mig selv den ene målsætning efter den anden, men jeg klarede ikke at gøre det, jeg havde forpligtet mig på. Og det skete igen og igen og igen.
På den ene side var jeg voldsomt frustreret over, at jeg nu var blevet en svag person med en skrøbelig vilje, men det var igennem denne erfaring af mine personlige svagheder, at Gud begyndte at åbenbare, hvad hans fantastiske plan er. Han ønsker ikke, at vores viljer skal være forankret i negative tanker og frygt for, hvad andre måtte tænke. For hans kilde til kraft er i stedet GLÆDEN! Jf. fx Neh 8:10: “Herrens glæde, der er vores styrke!” Min oplevelse med at glæde mig som et lille barn til en 40 dages faste, var således en levende forsmag på det liv, som Gud rent faktisk har klargjort til os som sine børn. Et liv fyldt med glæde, hvor hans planer og tanker bliver så nærværende, at vi fyldes med hans glæde, når vi fornemmer, hvad han er ved at gøre i og igennem os. (jf. Joh 15,11: ”Sådan har jeg talt for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.”)
Bed derfor om:
- At Gud må gøre noget enestående igennem min 21 dages faste, som baner vejen for Guds glæde som kraftkilden over alle kraftkilder for landets kristne.
- At Gud må overstyre hele bogprocessen, så den kan blive til en himmelsk døråbner for hans overnaturlige glæde.
- At Gud allerede nu må begynde at fylde vores hjerter med glæde!!!!