Skrevet af Peter Tinggaard
Es 61,4: “De skal genopbygge ruiner fra fortiden og genrejse gamle tomter,
de skal genopbygge ødelagte byer, der lå i grus i slægt efter slægt.“
Det er det, som kirken er kaldet til at gøre!
Lørdag d. 28 maj afholdes årets karneval i Aalborg. Det er et meget stort arrangement, der samler omkring 125.000 mennesker og det er dermed det største karneval i Nord Europa. Karnevalet spreder en masse glæde og liv til byen, tænker de fleste, og det er derfor et af årets højdepunkter for mange mennesker, men der er desværre en alvorlig bagside på det hele. Fx indtages der voldsomme mængder alkohol og stoffer på denne dag og dette er uden tvivl en af hovedårsagerne til den løssluppethed og kaotiske stemning, der præger hele dagen. År efter år fortælles der efterfølgende om voldtægter, om vold og anholdelser og om folk, der bliver skadet.
Dog er der noget, som er langt mere alvorligt end stofferne og de mange øller. I forbindelse med karnevallet i Aalborg er der mange traditioner, der går forud selve dagen og en af disse er Carrus Navalis. Carrus Navalis er et optog i midtbyen af Aalborg i forbindelse med forårsjævndøgn, der handler det om at indvie byen til Karnevallets komme, eller oprindeligt – til forårets komme. Indvielsen er af symbolsk karakter, hvor man trækker solvognen gennem byen og på udvalgte steder udråber følgende proklamation ud over byen:
Når solen igen begynder at få magt, vækkes de menneskelige dybder…
Intet kan modstå den tidevandsbølge af kaos, der vender verden på hovedet. Ingen hæmninger kan beskytte de smukke illusioner, der kaldes virkeligheden, moralen, fromheden og fornuften mod stormfloden af anarki og vanvid, hvor skandale, erotisk frihed og nådesløs, verdslig satire hersker. Dette er dårskabens rige, hvor Harlekin, Narren, Landsbytossen og Bajads er Konge, og vi bøjer os for hans absurde regimente…
Dette er en magisk tid udenfor tiden, hvor alle er forandret, alt er omvendt, bagvendt.
En paradoksal tid, hvor modsætninger forenes, hvor orden er uorden, harmoni er disharmoni, hvor blasfemi er hellig, hvor tabuer er sat ud af kraft. Et vanvittigt øjeblik, hvor livet krampagtigt omfavner døden i en hellig skabelsesdans…
Dette er karnevalstid, hvis rødder går langt tilbage i menneskehedens liv, langt før historisk tid, da mennesket levede i naturen og guderne hvilede blandt de dødelige, som tilbad dem…
Det er den tydeligste invitation af dæmoniske magter, som jeg har mødt i en dansk kontekst. Og det sker midt i byens midte og ikke i en skummel baggård. Denne indvielse af byen til kaosmagterne og selve karnevalets fejring af alverdens blasfemiske tiltag var noget, som kunne mærkes i byens atmosfære i tiden omkring karnevalet. Derfor var der også en del kristne, som rejste væk fra byen i den weekend, hvor karnevalet blev afholdt. Men siden 2011 er byens kirker gået sammen om at lave et arrangement, som kaldes Englevagt. Her samles unge og modne kristne fra omkring 15-20 forskellige kirker på karnevalsdagen til at beskytte og værne byen. Hovedparten af deltagerne sendes ud i teams til at dele vand ud og hjælpe alle, som har brug for hjælp (og det er der mange, der har … ), mens en mindre gruppe af forbedere målrettet beder for byen. Det er således et arrangement, hvor bøn og handling går hånd i hånd, og hvor kirkeskel ikke længere har nogen betydning, når vi sammen tjener vores by. Det er et af de mest meningsfyldte og livsforvandlende kristne arrangementer, som jeg har været en del af, og vi oplever, at det bliver bedre år for år. Den dag, som tidligere spredte død og kaos til byens atmosfære, er i stedet blevet til en dag, hvor kirkerne forenes og hvor de kristne bliver synlige på en rigtig god måde for tusinder og atter tusinder af mennesker.
Som kristne kommer vi ofte til at bede om vækkelse og gennembrud som noget, der ligger langt ude i fremtiden … så langt, at vi nok aldrig kommer til at se det, men Gud udfordrer os til at forvente mere. Han udfordrer os til at tro, at vi kan ændre vores byer og vores land med de ting, vi gør. Dette er grunden til, at jeg har præsenteret arrangementet “Englevagt” i denne Ugens Ord. For jeg tænker personligt, at denne dag potentielt set kan bane vejen for et åndeligt gennembrud for hele byen. Jeg har gennem flere år haft ansvaret for forbønsdelen af Englevagt, og jeg oplever år for år en større forventning til, hvad Gud kan gøre på denne dag. Derfor er det også det, som jeg leder de andre forbedere til at bede på denne dag. Vi vil ikke nøjes med at bede defensive bønner, som begrænser den skade fjenden får lov at forvolde i vores by, når dagen i stedet kan bruges til at bede offensive bønner, der både kan og vil vende byen på hovedet.
Gud har flere gange profeteret om en stor vækkelse til både Danmark og Europa, som vil have sit udspring i Aalborg … og jeg tror på det. Måske ser vi allerede begyndelsen af det på næste lørdag, hvor 151 englevagt deltagere samles for at bane vejen for Jesus i vores by.
Bed derfor om …
- Velsignelse og salvelse over hele Englevagt arrangementet, så den må udrette langt ud over, hvad vi overhovedet kan bede om eller forestille os (jf. Ef 3,20-21).
- At Gud må rejse op sin kirke i mange flere byer til at stå sammen om at forvandle byen.
- At vores offensive bønner må bane vejen for kirker, som rejser sig og går sammen om mange offensive tiltag.