Skrevet af Peter Tinggaard
ApG 11,27-29: “På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden; og det blev der under Claudius. Disciplene besluttede da, at alle skulle sende, hvad de hver især havde råd til, som hjælp til brødrene i Judæa.”
Når jeg læser disse vers fra Apostlenes Gerninger, antænder det noget i mit hjerte. Jeg får en klar fornemmelse for, at Gud vil mere med profeterne end det, vi oplever i Danmark i dag. Han vil ikke bare give simple opmundtringsord til andre kristne, som vi oplever det i de fleste kristne kirker. Han vil rejse op profeter, som kan aflevere budskaber til hele kirken og til verden om det, der sker lige nu og om det, der vil ske i fremtiden. For Gud ønsker, at profeterne skal være hans talerør (hans mund), og han har mange ting, som han ønsker at sige.
Bemærk disse to ting i versene:
1) Profeten Agabos fik et stærkt profetisk ord om ting, som ville ske i fremtiden i hele den kendte verden. En omfattende hungersnød. Ånden delte ikke bare, hvad der ville ske i en enkelt familie, menighed eller by. Her var der en profetisk gave, som opererede på et langt højere plan end det, vi er vant til.
2) Der var en sådan respekt for Agaboses profetiske gave, at brødrene med det samme begyndte at indsamle penge til at hjælpe de troende i Judæa. Denne indsamling blev en hjertesag for Paulus, som var en af lederne i den menighed i Antiokia, hvor profetien blev givet, og indsamlingen nævnes gentagne gange i hans skrifter (se fx Rom 15,25-27, 1 Kor 16,1-4 og 2 Kor 8,1-9). Det endte med at kristne menigheder fra mange forskellige lande deltog i indsamlingen af midler, som Paulus fik lov at overbringe til kirkens ledere i Jerusalem. Gud brugte hele denne indsamling til at forene hjerterne imellem de troende jøder og de hedningekristne i en tid, hvor der ellers var mange voldsomme kræfter som forsøgte at skabe splid og opdeling. De kristne hedninger fik en konkret anledning til at formidle deres tak til det folk, som Gud havde sendt sin frelse igennem, og de troende jøder fik derved en synlig tilkendegivelse på andre folks taknemlighed, som virkelig kunne mærkes.
Amos 3,7: “Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.“
Gud ønsker, at der skal være en stærk forbindelse imellem de ting, han gør og de ting, profeterne siger. Han vil selvfølgelig, at profeterne skal “se”, hvad der vil ske i fremtiden. Men hans tanker er så meget større end dette. Han ønsker at bruge sine profeter til at bane vejen for og fremsige, hvad Gud vil gøre. Han vil skabe nyt og bringe forvandling igennem de ord, som han taler igennem profeterne. Når han fx beder Ezekiel om at profetere liv over de døde ben, så giver han os et billede af, hvad han vil gøre. Han vil oprejse profetiske tjenester, som kan tale over hele nationer (de døde ben skulle symbolisere det jødiske folk i sin døde og frafaldne tilstand). Hør blot, hvad Gud sagde til Ezekiel i Ez 37,9-10: “Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær.”
Gud ønsker at bruge sine profeter til at tale budskaber fra ham til hele nationer og til konger og andre folk i høje steder. Bibelen rummer rigtig mange eksempler på dette i både det Gamle Testamente og det Nye. Det er på denne måde, at han vil demonstrere, at han er den eneste levende Gud, som regerer overalt. Han ønsker således at tale til vores ledere i Danmark. Til vores regering og til vores statsminister. Han vil tale ord, som vækker deres hjerter og han vil bekræfte sine profeters ord med mægtige tegn. Men før det kan ske, må der oprejses profeter i vores land, som målrettet går efter at bryde nyt land og at blive Guds talerør i hele landet … og ikke bare til nogle få kristne. Dette er noget, som Ånden må gøre og ikke noget, som profeterne selv kan skabe.
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive om noget helt andet i denne uges andagt, men mens jeg lå i sengen i morges, kom det meget stærkt og tydeligt til mig, at jeg i stedet skulle skrive om den profetiske tjeneste. I Danmark har vi allerede set, hvordan Gud bruger helbredelsens gave til at nå langt udenfor kirken som et mægtigt redskab til at nå ikke-kristne og vi kommer til at se dette endnu mere! Jeg fornemmer, at Gud vil sige, at han vil gøre det samme med den profetiske gave. Han vil skabe en lignende bølge med den profetiske gave, hvor flere og flere får stærke ord fra Gud, som når langt udenfor vores kirker. Ord, som skaber denne effekt på mennesker.
1 Kor 14,24-25: “Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.”
Bed derfor om …
- At Gud må oprejse profetiske tjenester i Danmark, som får indflydelse i hele landet (og ikke bare i kirkerne).
- At janteloven og enhver begrænsende magt må blive brudt over profeterne, så Gud kan få sin vej.
- At du selv må blive et salvet talerør for Gud på måder, som overgår dine vildeste drømme.