Skrevet af Peter Tinggaard
Åb 1,14: “Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild,“
Når jeg en dag skal se Jesus, som han virkelig er (jf. 1 Joh 3,2), er der en ting, som jeg glæder mig til at se mere end noget andet. Det er Jesu vidunderlige øjne. Jeg glæder mig til at se hans øjne rettet direkte mod mig med en stråleglans, som overgår solens kraft. For ved at se ham ind i øjnene vil jeg endelig forstå, at kærligheden er universets mægtigste kraft, og at intet kan modstå hans kærlighed. Og al den kærlighed vil være rettet mod mig. Varmen og lidenskaben i hans øjne, vil ifølge Johannes være så intens, at de vil være som luende ild. Det bliver så godt! Det bliver netop i mødet med disse øjne, at jeg kommer til at blive renset for alt, hvad der er mørkt i mit liv, så jeg i stedet kommer til at ligne ham (jf. 1 Joh 3,2). For intet mørke kan bestå, når lyset fra hans øjne bryder igennem.
Min længsel efter at se hans øjne blev vakt for snart ti år siden. For Gud gav mig en dag et fantastisk syn, som radikalt ændrede mit liv, og som reddede mig fra løgne, der havde ødelagt så meget af mit hidtidige liv. Jeg så mig selv som et lille barn, hvor Jesus kom og samlede mig op, og jeg kom derved til at opleve hans kærlige og barmhjertige øjne rettet direkte mod mig. Men synet var ikke mere “skarpt” end et meget levende dagdrøm, og derfor var det på en måde kun et svagt og uklart glimt, jeg fik. Og dog var denne svage fornemmelse for hans kærlige øjne nok til, at jeg blev radikalt forvandlet. Tænk, hvor meget bedre det bliver, når vi engang skal se ham med uformindsket styrke. Der er trods alt en grund til, at Johannes faldt om som død, da han så det syn, som beskrives i Åb 1.
Min begejstring med Jesu øjne er dog også blevet forstærket af Evangeliernes beskrivelse af hans virke på jorden. Jeg elsker, hvordan han så noget helt andet i mennesker end det, andre mennesker så. Utallige syndere blev forandret ved at møde Jesus, fordi han så noget i dem, som var langt større og bedre end det, som andre mennekser så. Jeg elsker at forestille mig, hvordan det var, da Jesus kom ind i en by.
Når Jesus kom til byen:
Mens han nærmer sig byen, møder han en spedalsk mand. På grund af sin spedalskhed var han erklæret uren af jøderne, og det var påkrævet, at han råbte “Uren, uren”, når han mødte andre mennesker, så ingen skulle komme for tæt på ham. Han måtte bo udenfor byen og selv hans egen familie var således tvunget til at holde sig på afstand af ham – af frygt for at blive smittet. Men ikke Jesus. Til stor chok for både jøderne og især den spedalske, gør Jesus sig selv uren for at komme helt tæt på. Han rører ved den urene og helbreder ham. (Mk 1,40-45)
Lidt senere kommer en flok børn løbende, idet Jesus går ind i byen. De omringer ham med forventning i deres øjne, for de har mødt Jesus før, og de ved, hvor meget han elsker dem. Til disciplenes og de andre jøders store frustration, begynder Jesus endnu en gang at lege med børnene, selv om det betyder, at de voksne bliver sat i anden række. Legen slutter med at Jesus holder en af de små drenge i hans arme, da han beslutter sig for at undervise de voksne lidt. “Prøv at se disse skønne børn … Hvis ikke I vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.” (jf. Matt 18,3)
Sådan kunne man tage den ene gruppe efter den anden og demonstrere, hvordan Jesus mødte mennesker. Overalt så han noget, som var langt smukkere end det, vi ser. Selv de mest foragtede og forhadte mennesker i byen, blev forvandlet ved at komme tæt på Jesus. For lyset fra hans øjne omdefinerede alle menneskers liv. De urene blev rene. De syge blev helbredt. Dem, som var udstødt og forhadt, blev inviteret ind i varmen igen. Dem, der fortjente straf og foragt, blev tilgivet og elsket.
I mine øjne var dette hovedgrunden til, at så mange mennesker flokkedes om Jesus. Og det samme vil ske i vores kirker, hvis vi kunne lære at se verden, som Gud ser den. Hvis vores øjne kunne stråle med den samme lidenskab og kærlighed, som mennesker mødte i Jesu øjne, ville intet kunne holde dem væk.
Bed derfor om:
- At Gud må give os åbenbaringer om Jesus i denne uge. “Lad os se dine øjne, Jesus!”
- At vi må blive så forvandlet af Gud, at vores øjne må sende de samme budskaber, som dem, Jesu øjne sendte.
- At Gud må vække vores længsel efter Jesus genkomst (jf. Åb 22,17).