Jak 4,7: “I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.”
Ef 6,13: “Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå”
I denne uge vil vi stå sammen om at bekæmpe Islams ånd og den indflydelse, som den bærer med sig. Vi vil ikke gøre det “i vores egen kraft”, men i Guds kraft, idet vi både underordner os Gud (Jak 4,7) og iklæder os Guds fulde rustning (Ef 6,13-17). For det er Guds kamp og ikke vores kamp, vi kæmper. Det er så vigtigt, at vi forstår dette. Det er på hans vegne og ved Åndens kraft, at vi stiller os i gabet og siger: NEJ! Gud vil ikke give Islams ånd fodfæste og vækst i Danmark. Han var immervæk så lidenskabelig for at vinde vores hjerter, at han ofrede sin egen Søn, og derfor kommer han aldrig nogensinde til at tænke, at det er ok, at vi skal tilhøre andre end ham.
Det er Guds kamp, og derfor vil vi ikke bede som krigere, der er i undertal og som har ryggen op med muren, fordi fjenden er så skræmmende og så stor. Absolut ikke. Vi vil i stedet bede som krigere, der har forstået, at den Gud, som er i os, er langt større end enhver fjende, som nævnes kan (jf. 1 Joh 4,4). Når han rykker ud til kamp, skælver hans fjender. Igennem Jesu død på korset har han allerede vundet den endelige sejr og derfor behøver vi ikke at frygte noget, når vi er “i Kristus”. Billedet af Guds fulde rustning (jf. Ef 6,13-17) er dybest set en åbenbaring af, hvad det vil sige at være i Kristus. “I ham” er vi beskyttet. “I ham” er vi fuldt udrustet til kamp. “I ham” er vi velsignet (jf. Ef 1,3). Derfor er det fjenden, som skal frygte os – og ikke os, som skal frygte Ham. Når vi er i Guds fulde rustning – i Kristus – kan vi “stå [fjenden] imod på den onde dag, overvinde alt og bestå!”
I efteråret 2015 deltog jeg på et bønneseminar på Sjellebro (ikke langt fra Randers) med en tysk forbeder, som hedder Samuel. Han har været en bønnemissionær i mange forskellige lande og han har oplevet de mest utrolige ting med Gud. Både i Asien og en række lukkede muslimske lande i Mellem Østen. Noget af hans undervisning, som berørte mig allermest, var hans beskrivelse af forskellen på defensive og offensive bønner. Han beskrev, hvordan kirken i vesten og i mange andre lande, ikke længere beder offensive bønner, men snarere er optaget af at bede om beskyttelse og hjælp. Der bliver ikke bedt bønner, som direkte står fjenden imod, så han må flygte. Vi siger: Gud, red os, hjælp os, beskyt os! Men Bibelen kalder os i stedet til bede med myndighed og kraft: “I Jesu navn forsvind! Som Guds vægtere for vores land vil vi IKKE give andre guder adgang til Danmark! Specielt ikke en afgud, som spreder død og frygt og oprør.”
Samuel beskrev en tydelig tendens, som Gud har vist ham. De kirker og de kristne, som kun beder defensive bønner, ender med at blive overrendt af fjenden. Men de kirker og de kristne, som rejser sig i Guds myndighed og beder offensive bønner, ender i stedet med at slå fjenden tilbage. For når vi står fjenden imod, vil han flygte fra os. Det siger Bibelen og fjenden har ikke andet valg. Samuel fortalte bl.a. om et tempel område i Asien med tusindsvis af afguder, hvor en gruppe kristne var gået ind og havde stået fjenden imod. Kort efter blev området oversvømmet af en flod og templerne blev ødelagt og afguderne blev revet med af strømmen.
Som en afslutning på denne weekend på Sjellebro var vi en flok, som tog til Grimhøj moskeen for at bede på stedet og for at stå fjenden imod. Vi havde en meget stærk bønnetid i nærheden af moskeen, og tre af os gik også ind i moskeen og bad stille bønner i vores hjerter. Men dog fortsat bønner, hvor vi stod Djævelen imod. Det var specielt interessant, at de var ved at holde et bryllup i moskeen. Med det samme de så os, inviterede de os uden tøven til at deltage i festen. For folk fra Mellem Østen er fantastiske til det med gæstfrihed. Vi spiste noget rigtig lækker mad, siddende på gulvet i moskeen, mens vi havde fællesskab med nogle skønne mennesker … samtidigt med at vi af hjertet bad imod den ånd af forførelse og død, som ikke skal have adgang til Danmark. Vores oplevelse med bryllupet var en god påmindelse om Guds hjerte. Han elsker alle mennesker – også alle muslimer, og det er ikke menneskene, som vi står imod. Det er de magter, som står bag Islam, som vi ikke vil give plads. Menneskene er kaldet hertil af Jesus selv, fordi han vil, at de skal nås med evangeliet.
I forlængelse af vores bøn på stedet, var det særligt interessant at se de udseendelser på TV2, hvor et mere sandfærdigt billede af Islam blev åbenbaret. Specielt fra Grimhøj moskeen. Dette medførte blandt andet, at der ikke længere er politisk støtte til at lave en stor moske i Aarhus. For når vi står fjenden imod, er han nødt til at flygte!
Bed derfor om …
- At Islams ånd må blive bremset af et bedende folk, som står fjenden imod.
- Proklamer Guds tanker og hjerte overfor sådanne afguder, som han hader af hele sit hjerte (se fx. 2 Mos 20,1-6)
- Lyt til Ånden og bed ud de bønner (på Guds vegne), som han giver dig. Husk: Det er hans kamp og ikke din!