Skrevet af Peter Tinggaard
Rom 8,15b-17: “… I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.”
Det er næsten ikke til at fatte. Den evige og grænseløse Gud har udvalgt dig og mig til at være hans elskede børn i Kristus. Det græske ord “Abba”, som Paulus anvender i disse vers, er et aramæisk ord, som ofte blev brugt af et lille barn, der netop havde lært at sige “far”. Vi har ikke et tilsvarende ord på dansk, men det kunne fx oversættes til “farmand”, da dette netop udstiller en tæt og intim relation – som et lille barn har med sin farmand.
Men ikke nok med det. Vores himmelske farmand har gjort os til sine arvinger. Han vil dele alt, hvad han har med os. For som hans fuldgyldige børn er vi blevet hans arvinger. “Alt mit er dit” (Luk 15,31). Videre skriver Paulus, at vi er blevet Kristi medarvinger, fordi han også vil fremhæve, at vi har fået del i alt, som tilhører den korsfæstede og opstandne Jesus. I ham har Gud velsignet os med al himmelens åndelige velsignelse (Ef 1,3). Altså, med alt, hvad Gud har at give.
Du har en arv, som Gud vil give til dig!
Det er selvfølgelig stort, at Gud vil dele alt, hvad han har med os. Men det kan let blive både flyvsk og uhåndgribeligt. Som en fremtidig, himmelsk virkelighed, der ikke har noget med vores nuværende liv at gøre. Personligt er versene blevet langt mere nærværende og levende for mig, efter at jeg har forstået, at Gud har en arv til mig, som gælder mit liv på jorden. For vores farmand er også vores personlige Skaber, og han har skabt os med særlige evner og gaver, der passer til de fantastiske planer, han har for vores liv. I denne sammenhæng bliver vores “arv” den personlige udrustning og salvelse, som Gud vil give til den enkelte, fordi den passer til den bestemmelse, som han eller hun har. Husk på, at Gud har drømme og planer for dit liv, som er LANGT større end dine vildeste drømme og planer. (Es 55,8-9), og han vil dele dem med dig.
Hans primære redskab til at åbenbare sine planer for den enkelte er Bibelen. Rent praktisk sker det ved, at han lader enkelte vers eller passager blive særligt levende for dig, når du læser dem, fordi du møder dig selv – eller nogen, der bærer et lignende kald som dig – i dem. Fx har Gud grebet mit hjerte med alt, som omhandler Barnabas, trøstens søn, fordi jeg genkender i ham en kaldelse og en udrustning, som ligner min. Ved at studere og meditere over Barnabas´ liv, bliver jeg styrket og vejledt til at udleve min egen bestemmelse (som en fredsstifter og opmuntrer). Men det er her, jeg opdager, at Bibelen er levende og fuld af kraft. For når jeg har fundet karakterer eller konkrete vers, som Gud blæser til live for mig, fordi han vil fortælle mig, hvem jeg er skabt til at være, så opdager jeg efterfølgende, at disse vers og kapitler faktisk låser op for den salvelse og kraft, som jeg har brug for, for at udleve det kald, som jeg har.
Gud gav mig Salme 84,12:
Jeg husker tydeligt, hvordan Gud gav mig Salme 84 i 2013. Jeg havde sagt ja til at være tolk ved en Aglow konference i Florida. Både rejsen og selve hotelopholdet blev dækket af Aglow, men jeg skulle selv betale min mad på stedet. Desværre havde vi så godt som ingen penge på det tidspunkt, så jeg ville nok komme til at købe noget billigt mad i et supermarked, som jeg kunne spise på mit værelse – i stedet for at bruge opholdet til at netværke med de danske deltagere fra Aglow. Jeg følte mig så fattig.
Min mor droppede mig af ved lufthavnen i Aalborg, og inden hun kørte videre, sendte hun en sms med et vers. Salme 84,12. “For Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.” Jeg fandt Bibelen frem i lufthavnen og læste verset, og verset gjorde noget ved mig. Ja, det var endda som om, at der blæste en vind i lufthavnen, når jeg læste verset.
Mens jeg undrede mig over dette, blev vi kaldt ud til flyveren. Men så snart vi var oppe i luften igen, fandt jeg min Bibel frem – for at læse verset igen. Og jeg oplevede den samme overnaturlige oplevelse igen. Mens jeg læste, blæste der en vind. Og verset talte så tydeligt til mig, at det var, som om Gud selv talte igennem den. Særligt fra versets anden halvdel. “Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.” Der stod nemlig ikke … dem, der vandrer i fuldkommenhed, eller dem, der handler retfærdigt. Nej, verset blev som et personligt løfte fra Gud til mig om mange kommende bønnesvar og velsignelser, hvis blot jeg vandrede oprigtigt med ham. Gud talte også igennem hele Salme 84, der netop handler om at leve i Guds nærvær, og salmen vendte op og ned på mine tanker om mig selv i løbet af de kommende måneder. Før Gud gav mig denne salme, ville jeg have sagt, at mit primære kald var at være en forbeder for Danmark. Men igennem denne salme lærte jeg, at mit primære kald er at leve i Guds nærvær.
Turen til Florida endte med at blive en perlerække af velsignelser. Jeg rejste afsted som en fattig mand, men jeg fik så mange velsignelser i USA, at jeg kunne købe en del gaver til min kone og børn, og derved følte jeg mig som en millionær, da jeg vendte hjem igen.
Bed derfor om:
- At Gud må åbenbare, hvilken arv, han har klargjort til dig.
- Bed det samme for andre personer også.
- At vi må lære at læse Bibelen som en levende og overnaturlig bog.