Uge 49 – Ban vej for børnene

Skrevet af Peter Tinggaard (i 2018)

Mk 10,14: ” … men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”

Man hører ofte disse vers citeret i en sammenhæng, hvor der skal afholdes enten en barnedåb eller en barnevelsignelse, og man bruger typisk versene til at sige: “Børnene tilhører Gud.” Eller for at sige det på en anden måde: “Gud står klar til at modtage børnene i sin himmel” Derved fokuseres der på himlen som en fremtidig og fjern størrelse. Men selv om det både er sandt, at børnene på en særlig måde tilhører Gud og at Gud står klar til at tage imod dem, hvis de dør som børn, så overser vi ofte et centralt element i Jesu tjeneste. Guds rige var ikke først og fremmest et fremtidigt og hinsidigt sted, som omvendte mennesker kunne komme til, når de døde. Guds rige var i stedet et rige, som var nærværende og som var brudt igennem på jorden igennem Jesu offentlige tjeneste.

Se fx Luk 11,20: “Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.”
Eller Luk 10,9: ” Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.”

Med andre ord var hele Jesu tjeneste en synliggørelse af Guds rige. Helbredelserne og miraklerne var tegn og beviser på, at Guds rige var kommet nær. Derfor er jeg overbevist om, at der var noget mere på spil end bare en fremtidig og hinsides verden, når Jesus tog imod børnene og erklærede, at Guds rige var deres. Han ønskede nemlig, at de skulle have del i hans tjeneste. De skulle også smage frugterne af Åndens helbredelse og udrustning. Ligesom Jesus engang brugte en drengs madpakke til at bespise tusindvis af mennesker, så drømte Jesus om, at disse børn skulle have en aktiv del i hans tjeneste. Det var jo også det, som det handlede om, når disciplene forsøgte at hindre børnene fra at blive bragt til Jesus. De følte, at Guds rige og Jesu offentlige tjeneste var en sag for de voksne og særligt for mændene og derfor modsatte de sig, at Jesus skulle tage sig tid til at velsigne børnene. Men Jesus vidste, at børn virkelig hører fra Gud og mærker hans nærvær. Faktisk medfører deres barnlige og naive hjerter, at de ofte har endnu lettere ved at høre og fornemme Guds ledelse end de voksne.

Mk 10,15: “Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.”

Dette vers kommer lige efter det andet, og det skal på samme måde forstås breddere end bare et vers om at blive frelst. Han er ved at lære dem (og os), hvordan vi bedst kan åbne os for den åndelige virkelighed, som han tilbyder os her og nu. Hvis I vil vandre i mit rige, skal I blive som disse børn. …

Erfaringer med at inddrage mine børn i tjenesten

Jeg kunne skrive en hel andagt om dette emne, men det jeg egentlig har på hjerte, er at dele en række oplevelser, som jeg har haft med mine børn på det sidste. For igennem de sidste par år er jeg begyndt at tage et af mine børn med, når jeg skal undervise et sted i Jylland (særligt når jeg ikke skal overnatte et sted og rejsen ikke er så lang). Og det er blevet en af mine største rigdomme i tjenesten, at jeg baner vejen for dem og kommer til at opleve, hvordan Gud bruger dem og deres gaver.

Fx have jeg min datter, Sofie, med til Viborg for halvandet år siden, hvor jeg skulle afholde et seminar om Helligånden. Jeg klargører altid mine børn i god tid før arrangementet og fortæller dem, at der er plads til, at de også kan dele noget, som de har erfaret med Gud. Til dagen i Viborg delte Sofie frimodigt og med glæde, hvordan hun tidligere havde rigtig mange mareridt. Nat efter nat … . Men så en nat oplevede hun, at Jesus kom ind i hendes mareridt og sagde: “Jeg er her!” Hans nærvær ændrede alt. Senere i det samme mareridt kom der en bombemand, som ville skade Sofie, men hun var ikke længere bange. I drømmen sagde hun: “Jesus er her, så du kan ikke skade mig.” Siden den dag har Sofie kun haft 3 mareridt, men hun har været tryg i dem alle sammen. For hun har vist, at Jesus er her – derfor kan andre ting ikke skade hende.

På denne dag i Viborg så jeg Sofies profetiske gave komme i funktion. Vi bad sammen for et ægtepar og de sagde efterfølgende til Sofie, at hendes bøn var en bekræftelse af noget, de var begyndt at overveje. Mens jeg underviste, sad Sofie og lavede tegninger, og hun fortalte mig senere, at hun havde tegnet nogle ting, som Gud havde vist hende … som hun skulle videregive til nogle af deltagerne ved mødet. Sidst på dagen bad jeg for en kvinde, og da jeg var færdig med at bede, stod Sofie og kiggede på kvinden med et stort smil. Hun sagde, at Gud ville sige til hende, at han havde store planer med hendes liv.

Weekenden efter havde jeg hele familien med på en menighedslejr i Nord Jylland. Til mødet om søndagen talte jeg om Guds glæde, og jeg oplevede Guds ledelse til at spørge min ældste søn, Samuel, om han ville bede sammen med mig for forsamlingen. Jeg bad først og efterfølgende bad han den skønneste bøn i lang tid. Han velsignede menigheden til at blomstre og vokse på en måde, der berørte mit hjerte så meget, at jeg efterfølgende hulkede og græd.

Et par uger efter havde jeg så min yngste søn, Simeon, med mig i Hadsund. Han delte en oplevelse af, hvordan Gud havde givet ham en mavefornemmelse, som blev til stor velsignelse for os som familie.

Jesus siger: “Lad børnene blive en del af mit rige og af det værk, jeg gør på jorden. Ja, I kan faktisk lære rigtig meget af dem ….

Bed derfor om:

  • At Gud må åbne vores øjne for, hvordan vi kan bane vejen for den åndelige tjeneste og vandring, som Gud har til vores børn.
  • At Ånden må rense os for den mentalitet, hvor vi som disciplene føler, at Guds rigets arbejde er en sag for de voksne.
Faste for Danmark