Skrevet af Peter Tinggaard
2 Sam 5,19-20: “David spurgte Herren: »Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du give dem i min hånd?« Herren svarede: »Drag op, for jeg giver filistrene i din hånd.« Så drog David til Ba’al-Perasim, og dér slog han dem. Og han sagde: »Herren er brudt igennem fjenderne foran mig, som vand bryder igennem.« Derfor kalder man dette sted Ba’al-Perasim.”
Igennem de sidste par måneder, har Gud mindet mig og andre vægtere fra Faste for Danmark om synet med dæmningen den ene gang efter den anden. Det er som om, at Gud har sat ekstra fokus på dette … fordi han vil fortælle os, at tiden for gennembrud nærmer sig. Der kommer en tid, hvor dæmningens magt vil blive brudt, så vandet kan bryde igennem og strømme ud til vores nation.
Gud vil ikke, at vi skal behandle det kommende gennembrud som noget, der ligger langt ude i fremtiden, for når vi gør det, åbenbarer dette, at vi egentlig ikke forventer særlig meget af Gud. Eller mere præcist: Det åbenbarer, at vi egentlig ikke forventer, at gennembrudet vil komme som et direkte svar på vores faste og på vores mange bønner. Gud har i stedet udfordret mig til at forvente, at hvert eneste bønnearrangement og tiltag, som jeg enten deltager i eller er med til at stå for, potentielt set kunne være det moment, som får vandet til at bryde igennem.
Ovenstående tekst med David er en af de tekster, som Gud har brugt til at tale til flere af landets vægtere angående dæmningen. Navnet “Ba´al-Perasim” betyder “Herren bryder igennem”. For selv om Ba´al ofte bruges om en afgud, så betyder ordet egentlig bare Herre i sin grundbetydning. Lidt ligesom “Allah” egentlig bare betyder “Gud” på arabisk. Jeg vil fremhæve tre elementer fra teksten, som taler til mit hjerte vedrørende vores nuværende situation med Danmark.
A) Filisterne angreb David, fordi han nu var blevet Konge over hele landet. Tidligere havde han kun været Konge over Judah, og havde igennem længere tid været i krig med Kongen af Nordriget, Sauls søn, Ishboshet. Altså var hans styrke og hans resourcer igennem de 7 ½ år, hvor han kun var Konge af Judah, blevet brugt på at bekæmpe sine egne landsmænd, og derfor var han ikke nogen særlig stor trussel for de nationer og folkeslag, som boede i nærheden af Israel. Men nu var han blevet Konge for hele landet og dermed var landet ikke længere delt og splittet, og derfor var han en langt større trussel.
Dette er uden tvivl en af de mest afgørende faktorer for at bane vejen for vækkelse og for at vandet kan bryde igennem dæmningen. Når Guds folk bliver forenet omkring vores Konge Jesus og vi derved holder op med at bruge vores resourcer og vores styrke på at bekæmpe hinanden, da vil det være tid til at besejre landets fjender. Selv om de angriber os med alt, hvad de har, vil det ikke længere være nok til at standse os.
B) Selve afsnittet fra 2 Sam 5,17-25 beskriver to sejre over filistrene. Ved begge kampe spørger David Herren: “Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du give dem i min hånd?” David gør ikke noget, før Gud har svaret og når Gud svarer, gør han kun det, som Gud leder ham til at gøre.
Ved den første kamp i v. 18-20 svarer Gud “Ja” og derfor drager David direkte ud i kamp. Han besejrer fjenden ved en klassisk kamp imellem to store hære, men han tager ikke æren for sejren selv – hvilket de fleste andre konger ville have gjort. For han forstår, at det var Gud, som gav ham sejren. Derfor vælger David at kalde det sted, hvor kampen blev udkæmpet, for “Ba´al Perasim” – “Herren bryder igennem”.
Da filisterne inden længe får samlet en ny hær og vender tilbage, spørger David igen Gud om råd. Denne gang siger Gud følgende ord til ham: “Drag ikke op mod dem, men gå bag om dem og angrib dem ud for baka-buskene. Så snart du hører lyden af trin i baka-buskenes top, skal du storme frem, for da er Herren draget ud foran dig for at slå filistrenes hær.” Gud sagde med andre ord, at han denne gang ville gå i kamp forud for Davids hær og at David og hæren blot skulle følge efter ham og gøre Guds sejr til deres sejr. På denne måde fik David også en langt større sejre, som strakte sig helt fra kampscenen og til grænsen for filistrenes eget landområde (jf. v. 25).
Dette gælder også for os. Når vi lærer at give Gud sejren for de sejre, som han giver os, vil han selv komme nær og gå i kamp for os på en langt mere håndgribelig måde. Derved vil vi få nogle langt større sejre end dem, vi ellers ville få.
C) Davids næste handling efter denne totale sejr, var at føre arken, som bærer Guds nærvær, til Jerusalem.
Det er det, som vil være den store belønning på den anden side af de sejre, som Gud vil give os. Når vandet bryder igennem og fjenden bliver slået tilbage, vil Guds nærvær tage bolig i vores nation. Det er også det, man kan læse om, når man læser vækkelseshistorier fra forskellige lande. Et af de afgørende kendetegn ved vækkelserne var netop en forbavsende stærk oplevelse af Guds nærvær over hele byer og landområder, som medførte, at tusindvis og atter tusindvis af mennesker gav deres liv til Jesus.
Bed derfor om …
A) At landets kristne må blive forenet og stå sammen – i stedet for at bekæmpe hinanden.
B) At vi hele vejen igennem må give Gud æren for alle de sejre, han giver os, så han kan betro os langt større sejre.
C) At vores land må blive klargjort til den dag, hvor Guds nærvær bryder igennem.