Skrevet af Peter Tinggaard
Del 3: Ske ikke min vilje, men din!
I Getsemanes have møder vi mennesket Jesus, som kæmper en voldsom og forfærdelig kamp. For det, han snart skulle gennemgå var så forfærdeligt, at han inderligt ønskede en anden mulighed. Alle hans følelser råbte: NEJ! Hans angst var så voldsom, at hans sved blev til bloddråber. Derfor bad han: “Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig.” Men han afsluttede bønnen med ordene: “DOG, ske ikke min vilje, men din!”
Selv om Jesus var syndfri og fuldkommen som menneske, måtte han fortsat overvinde sine menneskelige ønsker og følelser. Det ser vi tydeligt i denne scene i Getsemanes have, hvor Jesus skal klargøre sig til korset. Han havde ikke “lyst” til at gøre det, som han var kaldet til at gøre. Men igennem sine bønner får han hjælp og styrke fra Gud til at gøre det alligevel. Gud sender bl.a. en engel til at styrke ham (Luk 22,43).
Dette var ikke den eneste gang, Jesus måtte udkæmpe denne kamp. Han indledte også sin offentlige tjeneste med 40 dages faste i ørkenen, hvor Satan fik lov til at angribe ham på de mest sårbare områder, således at han kunne overvinde enhver svaghed og usikkerhed i sig selv, der ellers ville styre hans liv.
Han overvandt sulten og det indre menneskelige drev mod at sørge for sig selv, da Satan fristede ham til at gøre stenene til brød. Han lod sig ikke styre af dette, selv om han var meget sulten, men rettede i stedet sit liv og sine behov mod Gud som sin primære kilde til alt. Matt 4,4: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.”
Han overvandt enhver indre mistillid til Gud, da Satan satte spørgsmålstegn ved Faderens beskyttelse af ham. “Vil han virkelig beskytte dig … ? Kast dig ud og afprøv det.” Husk på, at Jesus forstod, at Gud inden længe ville placere al verdens synd på ham, sin egen Søn, og efterlade ham afklædt, knust og forbandet på et kors. Hvis nogen havde “ret” til at have mistillid til Gud, måtte det være ham, men Jesus overvandt også dette. Matt 4,7: “Du må ikke udæske Herren din Gud.” Du skal ikke sætte din Gud på prøve, men skal i stedet stole helt på ham.
Han overvandt ethvert ønske om at ære og tilbede andre end Gud i de situationer, hvor andre personer (som Satan) stod klar til at give ham al denne verdens herlighed. Men det ville han ikke. Det var Gud og Gud alene, som han ville ære og tjene. Matt 4,10: “Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.
Samtidigt med at Jesus kæmpede sit livs vanskeligste kamp i Getsemanes have, lå disciplene og sov. Han havde ellers bedt dem om at stå sammen med ham i bøn, og havde advaret dem om, “at ånden er rede, men kødet er skrøbeligt”, med de klarede det ikke. Derfor sejrede Jesus senere samme nat over enhver prøvelse og forbandelse, mens disciplene i stedet faldt fra og svigtede. For ånden er rede, men kødet er skrøbeligt. Jesus var ikke et overmenneske, som var markant anerledes end disciplene. Han sejrede ikke, fordi han ikke havde svagheder og skrøbeligheder, men fordi han havde lært, hvordan han skulle bringe sine svagheder til Gud.
En af de farligste tendenser i vores moderne tid er dette: Vi har skabt en tilværelse, hvor hver enkelt person kan få det, som han eller hun har lyst til at få. Selv vores kirker tilbyder det, som folk ønsker. Og samtidigt er fastens disciplin forsvundet fra de fleste kirker, fordi ingen har “lyst” til at faste. Men selveste Jesus havde brug for bøn og faste for at overvinde sig selv. Hans budskab til disciplene om “at ånden er rede, men kødet er skrøbeligt”, var noget, som han også selv levede ud. Hvis ikke vi lærer at overvinde vores kød og vores svagheder igennem bøn og faste, vil det være kødet og ikke ånden, som dikterer vores liv på prøvelsens dag.
Så det kan godt være, at vi ikke har “lyst” til at faste, men vi har desperat brug for det. Selv om vi dagligt beder Fader Vor med ordene “ske din vilje, som i himlen, således også på jorden”, vil denne bøn først for alvor få kraft og myndighed i vores liv, når vi lærer at bede bønnen som Jesus. “Dog, ske ikke min vilje, men din!” For sandheden om vores hjerter og vores følelser er, at vi ikke umiddelbart har lyst til at forfølge det, som er Guds vej for os. Vi har ikke “lyst” til at betale prisen. Men Gud har givet os fasten til at hjælpe os. Den hjælper os med at opdage vores egne skrøbeligheder og svagheder, ligesom Jesus oplevede det igennem sin fastetid i ørkenen. Samtidigt hjælper fasten os til at overvinde disse svagheder ved at bringe dem til Gud, så vi kan overvinde dem ved Guds kraft og ikke i vores egen kraft.
Bed derfor om …
- At Kirken i Danmark må lære at blive styret af ånden, som vil Guds vej, og ikke af kødet.
- At Gud må oprejse fastende forbedere i Danmark, som lærer at hente kraften fra Gud, så de kan overvinde deres egne svagheder.
- Ordene “ånden er rede, men kødet er skrøbeligt” gælder også for dit liv. Bed Gud om hjælp og styrke, så det må være ånden og ikke kødet, som styrer dit liv.