Gudsfrygt: En nøgle, der kan lukke op for opfyldelsen af vores dybeste længsler.
Det, at vi frygter Gud, er ifølge bibelen ikke kun en længsel i Guds hjerte, men også en forudsætning for hans relation til os. Gud hader det onde. I Guds nærhed er der ikke plads til synd eller syndere på grund af hans hellighed. Når vi forstår hans kærlige faderhjerte og følger hans råd om at frygte ham, vil han velsigne os. Gud ønsker at beskytte os, så vi ikke synder og kommer på afveje, og derved pådrager os selv smerte og lidelse, som vi kunne have undgået, hvis vi søgte efter åbenbaringen omkring gudsfrygt, der er at finde i skriften. Igennem denne andagt, håber jeg, at du bliver opmuntret til at studere omkring betydningen af, at din kærlighedsrelation til din himmelske far bygger på sand gudsfrygt.
En definition på gudsfrygt er følgende: At frygte Gud er en længsel efter at leve i harmoni med hans retfærdige standarder, at ære Gud i alt, hvad vi gør. Samtidig at leve i bevidstheden om, at Guds er en hellig, almægtig og retfærdig Gud. – Den Gud der er absolut værdig til at modtage al lov, pris, ære magt, herlighed, tilbedelse, ærbødighed, bæv for ham og han er vores tillid værdig. Det er den Gud vi på et tidspunkt står ansigt til ansigt med og kommer til at aflægge regnskab for vores tanker, ord, gerninger, holdninger og motiver. Herrens frygt er had til det onde (0rdsp.8.13). Seks ting hader Herren, syv ting er hans sjæl en gru (Ordsp.6.16).
Bibelen indeholder mange løfter og også advarsler, hvor gudsfrygt eller mangel på samme beskrives.
Paulus giver følgende gode råd til sin åndelige søn Timoteus.
1.Tim. 4.7b-9 brug hellere tiden på at øve dig i gudsfrygt. V.8 Fysisk træning er godt, men giver et begrænset udbytte, for det gavner kun en tid. Gudsfrygt har man derimod stort udbytte af, for det gavner både her i livet og i den kommende verden. V9 Det ord kan du stole på, og det er absolut værd at tage til efterretning. (hverdagsdansk). Flere gange i brevet gentager Paulus sine gode råd.
Nogle af de frugter, vi kan nyde, når vi vandrer i gudsfrygt, er følgende: visdoms grundlag, kundskabs begyndelse, gør os forstandige, giver indsigt – når vi skyr det onde, lægger dage til vores liv, nær er hans frelse, det går os vel, befrier os fra vore fjender, i kombination med ydmyghed -rigdom, ære og liv. Derved undgås dødens snare, undviger man ondt.
Gudsfrygt har også en indflydelse på besvarelse af vores bønner. Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin pagt (Sl. 25.14). Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ikke hørt (Sl. 66.18). Vi ved, at syndere bønhører Gud ikke; men hvis nogen er gudfrygtig og gør hans vilje, så hører han ham (Joh.9.31).
I det gamle testamente åbenbarer Gud sig mange gange, som en frygtindgydende Gud. Når vi tænker på mødet på Horebs bjerg, hvor Gud gav Moses de 10 Bud. (2. Mos. 20.18,20b) Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand. 20b … ”Når Gud kommer til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham. (hverdagsdansk)
Da Esajas modtog sin kaldelse, (Es. 6.1-5) … og han oplevede seraferne, der proklamerede Guds hellighed, dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg. Udbrød han: Ve, mig, det er ude med mig, for han havde set kongen, Hærskarernes Herre, og frygtede at dø.
Daniels reaktion, da han modtog synet, (Dan. 10.5-11) åbenbaringen forsvandt al kraften i ham, han faldt bedøvet og skælvende om med ansigtet mod jorden.
I det nye Testamente fik Saulus (Apg.9.1-69) et syn af Jesus, hørte hans røst, han faldt til jorden og var efterfølgende blind. Da Johannes på øen Patmos kom under Åndens magt og fik en åbenbaring af Jesus, faldt han ned som død ved hans fødder.
I Romerbrevet kap 1.19-20 beskriver Paulus, hvordan Guds usynlige væsen hans guddommelighed har kunnet ses lige fra verdens skabelse, og derfor burde hvert menneske ære og takkede Gud. Når vi hans skabninger ser Guds skaberværk burde vores naturlige gensvar være at frygte, beundre den almægtige skaber. Når vi læser Davids salmer, oplever vi, hvordan han bryder ud i lovprisning og tilbedelse af den almægtige Gud, når han beskriver naturens storhed.
Når Gud i det gamle Testamente åbenbarer sig, som den frygtindgydende Gud, undlader han ikke at fortælle israelitterne igen og igen, hvor inderligt han længes efter deres kærlighed. Han er også deres fader (Jer.31.9), deres ægtemand (Es. 54.5).(Ez.16.8)(Hos2.19-20). I denne længsel efter at få kærlighedsrelationen med sit folk genoprettet, rækker han ud til dem og åbenbarer mere og mere løsningen, der kan gøre dette muligt.
I det nye Testamente ser vi, at Gud sendte sin egen søn til verden for at vise hver enkelt menneske, hvor dyrebart, kostbart, værdifuldt og højt elskede, det er. Jesus er gaven til os, vejen tilbage fællesskabet med vores himmelske far. I ham har alle løfterne deres ja og amen. Han har givet os den Ånd, i hvilken, vi råber ”Abba, Fader”. Vi behøver kun at tage imod gaven og giveren for at opleve friheden fra syndens tyranni.
Jesus karakter beskrives i Es. 9.6, 11,2-3. Vi læser, hvordan Herrens Ånd vil være over ham, også gudsfrygtens Ånd. På hverdagsdansk kan vi se, hvordan Jesus lever og ånder for at gøre Guds vilje. Når Jesus bor ved troen i vore hjerter, og vi tillader ham at leve sit liv og forme sin karakter i os, vil vores kærlighedsrelation blive rigere og rigere. Kærligheden til Gud viser sig i vores lydighed imod hans ord (1. Joh.4. 7-5.4). Læs gerne dette afsnit på hverdagsdansk.
Guds ord er givet os til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret (2. Tim. 3.16 hverdagsdansk)… Jesus er vores forbillede på et gudfrygtigt liv. Han lever af at gøre Guds vilje, gøre det som han ser Faderen gøre, dømme som han hører Faderen dømme (Joh. 4.34, 5.19-20, 5.30).
Det drejer sig ikke om, vi tager os sammen og om vores præstation at leve et gudfrygtigt liv, men at vi tillader Gud, Jesus og Helligånden leve deres liv igennem os.
Salomo i al sin visdom konkluderer at enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør ethvert menneske gøre (Præd.12.13).
I vores relation til Gud er det en udfordring, at kunne se den hellige side af Gud, der hader synd og samtidig at se, at Gud er vores Abba, Fader, som vi kan putte os indtil. Det er ikke et enten eller, men et både og. Som en mønt med to sider.
Bøn:
– At bede for konger og alle i høje stillinger, så vi kan leve et gudfrygtigt liv, hvilket er godt og velbehageligt for Gud (1. Tim.2.1-3).
– at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham. (Ef.1.17), så vores relation til Gud bygger på sand gudsfrygt. At vi lader Agape kærligheden – den kærlighed som er guddommelig – elsker den der ikke fortjener det – flyde fra vore hjerter (Rom.5.5). Så vi opfylder kærlighedsbudet i (Matt.22.37-38).
– Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker! Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evighedsvej! (Sl.139.23-24). Lær mig inderligt at hade synden i mit liv, at jeg må fange de små ræve, som hærger vinen (Højs. 2.15), så jeg kan vokse i gudsfrygt og Kristus vinde mere og mere skikkelse i mig. (Gal. 4.19) Lær mig at erkende og overvinde menneskefrygt, så jeg ikke falder i dens fælde (Ordsp.29.25).