Skrevet af Peter Tinggaard
Aftenen før Jesus gav sit liv for dig og mig, bad han følgende bøn for de kristne i Joh 17,21: “at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.” Denne bøn afspejler Guds hjerte for de kristne til alle tider.
Når vi beder for generationerne i denne sidste uge af fasten, vil vi sammen drømme om, at Gud vil skabe en overnaturlig enhed imellem os. En chokerende enhed imellem de ældre og de unge, som forundrer verden og får dem til at tænke: “Wow! De elsker og tjener hinanden på en sådan måde, at det ikke kan forklares på naturlig vis. Det må være Gud, som har skabt denne enestående enhed.” Jf Joh 13,35: “Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”
For nogle dage siden havde jeg en andagtstid, hvor jeg læste Es 58, det berømte kapitel om fasten efter Guds hjerte. Jeg læste teksten, fordi jeg var ved at klargøre mit hjerte til den kommende fastetid. Mens jeg læste kapitlet brugte Gud teksten til at forme en levende drøm eller vision for generationerne i mit indre.
De første fem vers handler om, at folket faster og beder, men ikke får de ønskede bønnesvar, fordi de udelukkende var optaget af sig selv og ikke behandlede andre mennesker ordenligt. Derefter går kapitlet videre til at åbenbare den faste, Gud ønsker. Inden vi læser disse vers, vil jeg dele min vision for generationerne med jer. Jeg så for mig, at den ældre generation (forældrene og forbederne) bad og fastede for netop de ting, som kapitlet omtaler for den unge generation. Frihed fra bånd og lænker, at deres forskellige behov skulle dækkes, og at tunge byrder og kritik af dem måtte ophøre. Derefter gav Gud den ældre generation (forældrene og forbederne) de mest utrolige løfter og bønnesvar, fordi de havde taget sig så godt af den næste generation.
Es 58,6-12: “Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt, rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit mulm blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have, som et kildevæld, hvis vand ikke svigter. Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt.”
Gud, lad disse vers blive til virkelighed, når vi faster og beder for den næste generation. Lad vores bønner skabe frihed, overflod og åndelig beskyttelse for de unge. Og lad os samtidigt få alle de velsignelser, som du tilbyder dem, der faster og beder på denne måde. Lad os blive til åndelige kilder af liv, der aldrig svigter!
PDF med hæftet for alle 40 dage, kan downloades HER!